Annonce
Sport

Rennes besejrer de dyre mestre fra Paris-Saint Germain

Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Paris Saint-Germain røg i anden runde i Ligue 1 ind i et nederlag, da Rennes hjemme slog mesterholdet.

Paris Saint-Germain løb sent søndag ind i en dukkert, da klubben var på besøg hos Rennes i Ligue 1.

Her måtte de dyre mestre fra Paris se sig besejret, selv om PSG kom foran 1-0. Scoringer i begge halvleg betød, at Rennes vandt opgøret 2-1.

PSG var atter uden den brasilianske fodboldstjerne Neymar, som ifølge en lang række medier vurderes til at være på vej væk fra klubben.

Lørdag forklarede træner Thomas Tuchel dog, at Neymar ikke havde trænet færdigt med holdet inden kampen mod Rennes, og at det stadig er for tidligt at bringe profilen i spil.

Det så ellers ud til at skulle gå lystigt, da Edinson Cavani efter 36 minutter opsnappede bolden i feltet efter en gigantisk fejlaflevering af en Rennes-spiller.

Cavani bragte PSG foran 1-0, men kort før pausen vendte M'Baye Niang rundt og sparkede bolden i nettet for Rennes til 1-1.

Uafgjort ved pausen blev hurtigt ændret til en føring til Rennes, da hjemmeholdet allerede tre minutter inde i anden halvleg slog til igen.

Romain del Castillo scorede til 2-1 på et hovedstød, og gæsterne formåede ikke at ændre på resultatet.

Neymar har ikke spillet for den franske storklub siden slutningen af maj på grund af en ankelskade. Han var heller ikke med i Copa America i sommer.

Trods rygerne om et klubskifte, så vurderede Thomas Tuchel lørdag, at Neymar stadig indgår i planerne for fremtiden i PSG.

Neymar kom til PSG fra Barcelona for to år siden. På rygteplan har Barcelona flittigt været nævnt som en mulig destination, hvis Neymar skifter klub i år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce