Annonce
Danmark

Rengøringsfirma: Hver anden jobansøgning er proforma

Rengørings- og hotelbranchen hører til de områder, som får flest umotiverede ansøgninger ifølge Dansk Erhvervs spørgeundersøgelse. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Gennem fem år har Aarhus Rengøring fået besøg af ledige, som i virkeligheden ikke ønsker et job. Og virksomhedsejeren forstår dem godt.

Rekruttering: Lars Studstrup driver Aarhus Rengøring med otte medarbejdere, og når han skal lave regnskab, arbejde med hjemmeside, persondataforordning og hyre folk, er hver spildt time en dyr time.

Men omkring hver anden ansøger fra det lokale jobcenter bakker ud ved udsigten til at få en ansættelseskontrakt, så Lars Studstrup spørger i stedet sine medarbejdere og bruger deres netværk, når han skal have en ny medarbejder i virksomheden. Og det er heldigvis lykkedes.

- Jobcenteret er sidste udvej, bundproppen. Vi har brugt en del tid på folk, som i deres CV tilkendegiver, at de ønsker et rengøringsjob. Men reelt ønsker de ikke jobbet af deres hjerte, fortæller indehaveren af det lille firma i Risskov.

Annonce

Venindesnak

Ansøgerne er fortrinsvis østeuropæere, og Lars Studstrups kone taler blandt andet polsk og spansk og fanger den manglende interesse, når hun taler med ansøgerne under, hvad Lars Studstrup kalder "en venindesnak". Og så siger de pænt farvel til hinanden.

- Min kone har snakket med mange, og omkring halvdelen vil ikke have et rengøringsjob. Sådan har det været siden virksomhedens start i 2013, husker Lars Studstrup.

Han har forståelse for, at de ledige søger job for at bevare deres støtte fra det offentlige. De bliver som regel opfordret af jobkonsulenten til at brede viften ud og sætte kryds ved andre brancher som rengøring. Og Lars Studstrup har såmænd også forståelse for medarbejderne på jobcentrene.

- De er fuldt ud klar over problemet. Der er masser af gode mennesker ansat i jobcentrene og ikke et ondt ord om dem. Men de fører en kamp mod vindmøller og har reelt ikke en chance over for det fænomen, vi kan kalde paradoks-ledighed, vurderer Lars Studstrup.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce