Annonce
Kultur

Rendyrket con amore-projekt

Oprørslederen Palème (Claus Riis Østergaard) truer med at voldtage Eleonora (Herborg Kråkevik). Cecilie (Natali Vallespir Sand) ser forfærdet til.

VERDENSPREMIERE: "Kærlighedens farve" er en lille genistreg - i hvert tilfælde hvis man elsker god, gammeldags musical

MUSICAL: "Kærlighedens farve" er en lille genistreg - hvis man er til musical på den gode, gammeldags facon.

Man kan indvende, at tempoet er langsomt, at H.C. Andersens sprog er bedaget, at handlingen er spinkel. Eller man kan hæfte sig ved, at musicalen forener vaudevilletraditionen med et overraskende nutidigt indhold. Jeg vælger det sidste.

Sebastians nye sange ligger hørbart i forlængelse af "Cyrano" og har samme poetiske, hjerteskærende og sine steder pompøse udtryk. Komponistens dramaturgiske flair gør, at han lader handlingens dramatiske højdepunkter akkompagnere af melodier, der - om man vil det eller ej - får tårerne til at springe. Musicalens mest iørefaldende melodier, "Mumien", "Hvor vi mødes" og "Det er vist nat", rumsterer uophørligt i mit hoved.

Annonce
La Rebelliere (Stig Rossen) prøver forgæves at charme sig ind på hustruen Eleonora (Herborg Kråkevig).

Fremragende sangere

Christian Baltzer har arrangeret musikken med udsøgt fornemmelse for Sebastians særlige "sprog", og samtlige hovedroller er besat med skuespillere, der også er fremragende sangere.

Kasper Wilton og Rolf Dorset har i bearbejdelsen af "Mulatten" valgt at forrykke tyngden, så omdrejningspunktet bliver plantageejerfruen Eleonora. Hun er musicalens eneste flerdimensionale person, en forløber for Ibsens Nora, der vælger at tage ansvar for sit eget liv - og betaler prisen.

Norske Herborg Kråkevik er vidunderlig som Eleonora, der modstræbende genfinder sin seksualitet og kapper båndene til ægtemanden La Rebelliere.

Stig Rossen er perfekt castet som La Rebelliere, der går fra storskrydende slaveejer til udslukt hanrej.

Natali Vallespir Sands yndige Cecilie er optændt af ungdommelig indignation, og Mads Knarreborg emmer som mulatten Horatio mere af dannelse og ånd end af lidenskab og handlekraft (mon ikke Andersen spejlede sig selv i den smukke mulat?).

Claus Riis Østergaards oprørsleder Palème er til gengæld lutter krop og indædte paroler, mens Arne Lundemann og Eddie Karnil får det optimale ud af forestillingens eneste pjattesang "Papegøjefisk", der er en pendant til Sebastians "Ostesang".

Ved det store bal afslører La Rebelliere (Stig Rossen) for sin hustru, Eleonora (Herborg Kråkevik, til venstre) og Cecilie (Natali Vallespir Sand), at han agter at fange og mishandle mulatten, Horatio.

Lysets magi

Jesper Corneliussens eventyrlige dukketeaterscenografi kammer aldrig over og bliver til glansbilleder med guldtryk. Men den sande magi står Jens Klastrup for; hans lysdesign er skiftevis dristigt og nedtonet og kommenterer hele tiden handlingen.

I sidste ende er det instruktøren Kasper Wiltons fortjeneste, at resultatet er blevet organisk, yndefuldt og vedkommende. Efter pausen kan man godt savne de første akters flow og komiske overskud, men omvendt lader man sig også suge ind i dramaet efterhånden som det spidser til. Og den ekstra slutning, der fokuserer på Eleonora og La Rebelliere, er velgørende.

Røde lamper

20.000 billetter er allerede solgt, og de røde lamper lyser nonstop, men "Kærlighedens farve" lugter ikke af snu beregning. Kasper Wilton har sagt, at der for ham er tale om et rendyrket con amore-projekt. Den holdning har han fået til at smitte af på samtlige medvirkende. Og efter at have set musicalen forstår jeg, hvad Wilton mener, for det er langt mere charmerende at opleve en musical, der er skabt helt fra bunden, end at blive spist af med endnu en gang halvfabrikata kopieret fra Londons Westend.

Odense Teater, torsdag: "Kærlighedens farve". Musical af Sebastian efter H.C. Andersens "Mulatten". Instruktion: Kasper Wilton. Scenografi: Jesper Corneliussen. Kapelmester: Christian Baltzer. Medvirkende: Herborg Kråkevik, Natali Vallespir Sand, Stig Rossen, Mads Knarreborg, Claus Riis Østergaard, Eddie Karnil, Arne Lundemann m.fl. Spiller til og med 17. juni.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce