Annonce
Middelfart

Rema 1000 om kritik: - Vi ændrer ikke politik, men siger tak

Købmand Jesper Møller svarer på kritik fra læserbrev. Arkivfoto

Middelfart: - Vi giver ikke varer eller lignende som tak for hjælpen. Vi siger selvfølgelig tak, og det sagde jeg også til ham. Vi har heldigvis mange kunder, som er flinke og kommer tilbage med vores ejendomme, og det er vi glade for.

Sådan siger købmand i Rema 1000 i Middelfart Jesper Møller til episoden, som Reinhard Winkler nævner i sit læserbrev.

Jesper Møller var ikke selv til stede, men har efterfølgende snakket med både sine medarbejdere og Reinhard Winkler om episoden, og han vurderer, at det dybest set bunder i en misforståelse mellem de to, som gjorde oplevelsen så voldsom.

- Det er klart, når de siger, det er vores vogn, den skal vi have med, og han så nægter at give slip på den, kan det godt blive noget mystisk noget. Summa summarum er, at han går rundt med vores vogn, som er vores ejendel, og den vil medarbejderne have med, men han starter med ikke at ville give slip på den, hvor de så vælger at tage den med magt. Og jeg forstår ikke, hvorfor han ikke giver slip, og hvorfor han er så stålsat på at køre den tilbage, hvor han fandt den, fordi han ikke har fået noget for det, siger Jesper Møller og uddyber:

- Vi ændrer ikke på vores procedurer, og fremadrettet siger vi selvfølgelig stadig tak for det. Hvis han ikke er blevet mødt sådan første gang, så skal jeg selvfølgelig nok tage det op med medarbejderne, fordi selvfølgelig siger vi tak, men vi giver ikke noget for det, og det er primært det, han var skuffet over, da han snakkede med mig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce