Annonce
Debat

Religion i det offentlige rum

Heldigvis er der tusindvis af moskeer i Tyrkiet og tusindvis af kirker i Danmark, som begge steder bringer noget meningsbærende ind i det offentlige rum.

I dagene 22. - 26. maj deltog jeg i en fælles muslimsk-kristen studietur til Istanbul i Tyrkiet. Turen var arrangeret af Kristent Muslimsk Samtaleforum. Formålet med turen var at blive klogere på religionsdialog og samtale.

Det viste sig at være en mere end god idé at rejse til Istanbul for at diskutere tørklædedebat, karikaturtegninger, og hvor meget eller hvor lidt plads religionen skal have i det offentlige rum.

Det er ofte sundt at få sin egen andedams problematikker og diskussioner perspektiveret ved at rejse ud i verden. Og det er mere end sundt at lade muslimer og kristne fra Danmark være udleveret til hinanden i 5 dage, hvor der ikke er andet at gøre end at tale sammen, prøve at forstå, hvad den anden siger, tænker, mener og ikke mindst tror om livet, det guddommelige, samfundet, moral, tørklæder og karikaturtegninger.

I løbet af de 5 dage fik vi i møder med journalister, forfattere, religiøse ledere og helt almindelige tyrkiske borgere mulighed for at få vendt tyrkiske og internationale emner, der alle kredser om religionens plads i det offentlige rum.

Og når man er "tvunget" til at være sammen med mennesker, man ikke til daglig færdes iblandt og deler dagligdag og tro med, sker der noget afgørende.

I det øjeblik du ser et andet menneske ind i øjnene, giver dig tid til at samtale, giver noget af dig selv og modtager fra et andet menneske, bliver det vanskeligt at holde fast i eventuelle stereotyper og fordomme. Så bliver der meget mere at sige, så er muslimer ikke en entydig størrelse som kristne heller ikke er det.

Projektet kan anbefales! Især til flere af vore folkevalgte politikere, der kæmper for at få religionen ud af det rum, som kaldes for "offentligt".

Det skal her bemærkes, at når flere i Danmark taler om, at religionen skal ud af det offentlige rum, så menes der stort set én religion, nemlig islam.

Logisk set burde konsekvensen af denne holdning være en total udrensning af religiøse symboler og billeder: Farvel til kirkeklokker, farvel til det danske flag med korset, farvel til alliancen mellem den evangelisk-lutherske folkekirke og staten.

Et godt råd til alle, der er lidt for bange for muslimer: Lyt til dem, du måske er bange for, og ikke tror du har noget til fælles med, gå ind i et seriøst møde med muslimer, der ligesom de fleste danskere ønsker et demokratisk forankret samfund. For der er mere at sige om Islam end dét, der lige nu er "mainstream." Der er forskel på, hvad en religion står for, og så hvordan mennesker bruger eller misbruger den.

I stedet for at rense et rum for symboler - det være sig politiske, ideologiske eller religiøse, må vi blive ved med at lægge symboler ud i vores fælles verden. For uden symboler mister vi vore værdier, som vi blandt andet har fra religionerne.

Et offentligt rum uden symboler er en illusion. Der står nemlig altid nye symboler på spring, når vi tømmer et rum for gamle symboler. Vi har netop brug for de værdiladede ting fra religionens verden, for at vores samfund ikke skal forstene og blive et sterilt og koldt samfund, der af angst for "de grumme religiøse symboler" forbyder alt, hvad der ligner religion, og lader dem erstatte med symboler med laveste fællesnævner.

Rejs ud i verden og bliv klogere på religionens plads i det offentlige rum. Tag f.eks. til Tyrkiet, For i Tyrkiet diskuteres der på livet løs om religionens plads i det offentlige rum, om tørklæder på universiteter, om den verdslige stats angst for at Islam skal få for megen indflydelse på tyrkernes dagligdag, hvis det regerende parti får lov til at udvikle sine tanker.

Tyrkiets grundlæggere (kemalisterne), der fra den tyrkiske stats fødsel havde et stort projekt, der gik ud på at gøre Tyrkiet til en moderne, sekulær stat, har gentagne gange i løbet af det 20. Århundrede bevæget sig længere og længere væk fra det moderne og åbne til en mere og mere lukket stat, der for alt i verden vil holde religionen ude af det offentlige rum.

Hvor grundlaget for den tyrkiske stat var modernisering og tilnærmelse mod vestlige værdier, er situationen i dag den, at alt andet end 100% loyalitet mod kemalisternes efterfølgere anses for landsforræderi.

Tyrkiet har en elite bestående af folk fra militæret, dommere, anklagere og bureaukrater, der værner om en statsideologi, der ikke giver ved dørene og slet ikke til det regerende parti AKP og den nuværende præsident Adullah Gül, der har rødder i det moderate islam.

I Tyrkiet er langt over 90 % af befolkningen muslimer. Og så er det vi i Vesten bliver bange! Vi ser terrorister, fundamentalister og ønske om indførelse af sharilov m.v.

Men det er netop her vi må lære at forstå, at religion (islam) i Tyrkiet ikke er så entydig en størrelse, som vi måske tror. Tyrkiet er grundlæggende en verdslig stat, og det er AKP slet ikke uenig i. AKP og et stort flertal af Tyrkiets muslimer ønsker netop demokrati og åbning mod EU og vesten. Samtidig vil man som praktiserende muslimer give kvinder mulighed for at klæde sig som de ønsker.

Med et forbud mod tørklæder på landets universiteter sker der det, at mange veluddannede kvinder tager deres uddannelse i et andet land og måske ikke kommer tilbage og bringer deres uddannelse og viden hjem til gavn og glæde for Tyrkiet.

Er det samme tilstande vi ønsker i Danmark? Har vi ikke netop brug for alle vore medborgere, også dem, der er kommet hertil med en anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund? Jo, vi har brug for både islam og kristendom til at bidrage med værdier og indhold, så vi ikke ender som kemalisterne i Tyrkiet, der forsøger at rense det offentlige rum for al religion.

Og hvad er konsekvensen: Store flag og billeder af statens grundlægger Atatürk, der blafrer fra alle offentlige bygninger og signalerer den sekulære stats ideologi. Det er ikke specielt kønt at se på.

Heldigvis er det stadig tusindvis af moskeer med minareter i landet, der dominerer billedet, og heldigvis har vi tusindvis af kirker med bimlende kirkeklokker i Danmark.

Begge steder, i Tyrkiet og i Danmark, bringer disse religiøse institutioner noget meningsbærende ind i det offentlige rum. De "forkynder", at der er mere at sige om menneskelivet end statsdannelser, statsideologi og menneskelig angst for det, der kommer udefra.

Det burde være unødvendigt at understrege, at der selvfølgelig findes lande i dag, der bruger islam til at opbygge udemokratiske og forbenede regimer, og det kan jeg kun tage afstand fra.

Her er det lærerigt at lytte til moderate muslimers ønske om at bringe religionen ind i det offentlige rum i Tyrkiet. Religion og demokrati er ikke modsætninger for moderne muslimer.

Lad os stå sammen kristne, muslimer og ikke-troende i kampen for et anstændigt og demokratisk samfund med rig mulighed for, at religionen på linje med andre tilværelsesforståelser kan levere symboler og værdier til det offentlige rum.

Det drejer sig ikke om, at vi skal falde på halen for religionerne og lade religiøse love styre vores land. Det er fint med en verdslig stat, men hvis staten til sidst kun har sine egen magt og sine egne billeder og symboler, bliver vi fattige på medmenneskelighed, som det bedste fra religionernes verden er garant for at bidrage med.

Efter 5 dage i det fantastiske Istanbul, hvor det sekulære mødes med både jødedom, kristendom og islam lige midt på grænsen mellem syd og nord, øst og vest, er jeg nu hjemme i dagligdagen i arbejdet i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.

Her møder jeg heldigvis rigtig mange muslimer og kristne, hinduer, buddhister og ateister, der ønsker at arbejde med på udviklingen af det demokratiske danske samfund. Sammen må vi stå fast på den arv vi har med fra grundlovens fædre, fra frisindet, fra den grundtvigske tanke om, at der skal være plads til os alle.

Jesper Hougaard Larsen

Odense, er daglig leder af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense og præst for flygtninge-indvandrere.

Annonce
Odense For abonnenter

Comsa har afleveret ny tidsplan: Letbaneåbning i maj kræver højt tempo i slutfasen

Danmark

Torsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Middelfart

Bør miste jobbet og er fritaget for tjeneste: Økonomiudvalg mener, at kommunaldirektør skal ud af vagten

Navne For abonnenter

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Odense

Politikere hyrer advokat til at undersøge foreningen Søstre mod vold og kontrol: - Det er absurde og udokumenterede påstande

Nyborg

Nærpoliti overraskede efter hashhandel: - Det skete for øjnene af betjentene

For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Kerteminde

En stribe spisesteder sætter priserne op: Maden hos kendt grillcafé er allerede blevet dyrere

Nordfyn For abonnenter

Krista og Johannes har danset sammen hele livet: Krondiamant-brudevalsen bliver nok deres sidste

Iværksætter-succes: Gymnasieelever fra Viborg får penge med fra Løvens Hule

Odense

Huslejen stiger 1600 kroner: Iben føler sig presset ud, når hendes rækkehus i Vollsmose skal renoveres

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Fyn

Spøgelseskøer aflivet efter amokløb på motorvejen: Én ko blev ramt af modkørende trafik

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Byen stod sammen om at finde gerningsmænd bag betonklodsepisode: - Det mest ulækre er, at nogle stod og filmede os, mens vi kørte galt

OB

OB' nye assistentræner Søren Krogh fik debut i Silkeborg efter et par dage med sygdom under kasketten

Annonce