Annonce
Indland

Religiøse regler kan fange muslimske kvinder i ægteskab

For nogle muslimske kvinder er en juridisk skilsmisse ikke nok, viser rapport fra Vive.

Muslimske kvinder kan blive fanget et sted mellem dansk lov og religiøs praksis, når de ønsker at blive skilt.

De kan stå med en juridisk skilsmisse jævnfør dansk lov, men også med en nikah - en slags religiøs ægteskabskontrakt - som forbliver i kraft, og som dermed binder dem til det ægteskab, som de ønsker at forlade.

Det er en af de udfordringer, som en 279 sider lang rapport fra forskningsinstituttet Vive har fundet for minoritetskvinder, der ønsker at blive skilt.

Rapporten er resultatet af samtaler med 37 fraskilte kvinder, hvor der primært er tale om kvinder med muslimsk baggrund. Derudover har 48 fagfolk og islamiske autoriteter bidraget.

Forskerne bag har fået til opgave at undersøge, hvilke problemer der kan føre til konfliktfyldt skilsmisse med fokus på muslimsk praksis.

Derfor har forskerne heller ikke undersøgt, hvor udbredt de forskellige problemer er. I stedet har de fokuseret på at kunne forstå de forskellige problemer.

Her har de fundet flere forskellige situationer, forklarer Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten.

I den ene ende af spekteret er kvinder, der accepterer at leve i et voldeligt ægteskab, fordi de frygter for konsekvenserne ved en skilsmisse.

Det kan være både trusler, chikane, vold eller bortførelse af børn begået af ægtemanden eller andre i nærmiljøet, der ikke ønsker skilsmissen. Det kan også være en frygt for at miste sin opholdstilladelse, fordi den er bundet op på manden.

- For nogle muslimske kvinder kan der være den yderligere udfordring, at selv om din skilsmisse ved et dansk familieretshus gør dig skilt i juridisk forstand, er det ikke noget, din mand og dit miljø respekterer, fordi de har en anden opfattelse af, hvad der udgør en skilsmisse, siger Anika Liversage.

- Der kan kvinden ikke bare ensidigt gå sin vej, så hun anses fortsat for at være gift i nikah. Den kan hun have svært ved at komme ud af uden mandens medvirken.

Anika Liversage fortæller, at forskerne også er stødt på, at den juridiske skilsmisse og den religiøse skilsmisse nogle steder er koblet sammen.

Her vil moskéen i separationsperioden forsøge at mægle mellem parret. Hvis parret møder op, og kvinden stadig ønsker at blive skilt, når separationsperioden er omme, vil deres nikah opløses som en automatisk følge af den juridiske skilsmisse.

- Man har dermed fået koblet nikah-opløsningen med skilsmissen efter dansk ret, siger Anika Liversage.

- Det er bare ikke alle, der har den kobling. Slet ikke hvis de er gift i oprindelseslandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce