Annonce
Nyborg

Rektor vil begrænse elevers adgang til internettet: - Det er klart det største problem

Henrik Vestergaard Stokholm var med det samme om bord på mobileksperiementet. Ifølge ham har tilbagemeldingerne fra lærere og elever været overvejende positive. Arkivfoto: Michael Bager
Rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, er meget klar i mælet om, hvad han synes er det største problem i gymnasiers undervisning lige nu: distraherende mobiler og computere. Det har han erfaret efter et ugelangt eksperiment på gymnasiet i november.

Nyborg: For nogle måneder siden kom elev på Nyborg Gymnasium Estefania Bozzo Maldonado til sin rektor med et forslag: begræns internettet på gymnasiet og tag mobilerne fra eleverne i undervisningen og se, om det kan forbedre elevernes trivsel.

Forslaget blev imødekommet, og i alt 1150 elever besvarede spørgsmål om, hvordan de oplevede det ikke at kunne tilgå sociale medier, spil og andre hjemmesider, der er uden relevans for undervisningen.

Resultatet af undersøgelsen er endnu ikke klar, men eksperimentet har sat tanker i gang hos rektor Henrik Vestergaard Stokholm.

- For mig at se er distraherende mobiler og computere det største problem for undervisningen på gymnasiet lige nu, erklærer Henrik Vestergaard Stokholm.

Derfor er han begyndt at tænke over, hvordan gymnasiet kan komme problemet til livs - både for lærernes og elevernes skyld.

- Når eleverne bliver distraherede i timerne, går det ud over deres koncentration, og de får ikke den nødvendige fordybelse i emnerne. Så tager skolearbejdet længere tid, og det fører til øget stress og dårligere trivsel hos eleverne. Det kan vi se i statistikkerne, forklarer Henrik Vestergaard Stokholm.

Annonce

Må vise vej

Derfor er rektoren begyndt at tænke over, hvordan gymnasiet kan fjerne de digitale distraktioner fra undervisningen.

Hvordan det helt konkret skal gøres, finder han først ud af senere på året i samarbejde med lærerudvalg. Men allerede nu kan han sige, at det nok kommer til at indebære strammere regler og adgang forbudt til hjemmesider som Facebook, Instagram, sider med spil og netbutikker. Gymnasiets elevråd har selv været med til at lave listen.

- Vi kan ikke hente erfaringer andre steder fra, så vi er nødt til bare at prøve noget. Jeg er gået fra at tænke, at eleverne selv kan styre det, til, at vi som gymnasium bliver nødt til at vise vejen. Man er nemlig ikke født med gode studievaner, så dem skal vi sørge for, at eleverne får, siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Ansvaret for at begrænse elevernes digitale adgang skal ikke hvile på den enkelte lærer. Derfor skal der laves et fast regelsæt for alle uddannelser på Nyborg Gymnasium. Det giver lærerne den nødvendige rygdækning, der skal til for at håndhæve regler, der for nogle kan virke strenge, understreger rektoren.

Han forventer, at de nye regler kan træde i kraft til skoleårets start i august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce