Annonce
Danmark

Rekordfå tvangsauktioner: Opsving i byerne spreder sig til resten af landet

Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2012
Antallet af tvangsauktioner er på sit laveste siden finanskrisen. Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter er en af grundene, at der i øjeblikket er god omsætning i boligerne - både i byerne og på landet.

Tvangsauktioner: I løbet af det seneste år er der rekordfå boligejere, der har været nødsaget til at forlade deres hjem i forbindelse med en tvangsauktion. 2019 blev nemlig året for det laveste antal tvangsauktioner siden finanskrisen.

Året bød på 2236 tvangsauktioner mod 2774 i 2018. Det betyder, at der i gennemsnit var 186 tvangsauktioner per måned i 2019, mens der i 2018 var 231 tvangsauktioner om måneden.

Antallet af tvangsauktioner viser altså et fald på 19 procent siden 2018.

Ifølge projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, skyldes det faldende antal tvangsauktioner flere ting.

- Når vi ser så få tvangsauktioner i øjeblikket, skyldes det blandt andet, at boligpriserne er steget, og at der er god omsætning i boligerne. Men det er også et udtryk for, at vi i dag har nogle lån, som giver en meget lille likviditetsbelastning for boligejerne.

Dog kan tvangsauktionerne også udløses af personlige årsager, hvilket ifølge Curt Liliegreen i høj grad kom til udtryk under finanskrisen.

- Vi har undersøgt årsagerne til tvangsauktioner i årene 2007 til 2012. Ud fra den undersøgelse kunne vi konkludere, at tvangsauktioner ofte blev udløst af sammenfaldende omstændigheder. Altså hvis familien for eksempel både blev ramt af arbejdsløshed og skilsmisse.

Annonce

Seks korte om tvangsauktion

1. En tvangsauktion er et salg under tvang.

2. Hvis en person har penge til gode hos boligejeren kan vedkommende igangsætte en tvangsauktion.

3. Vedkommende der har penge til gode, skal lave en salgsopstilling over ejendommen med alle oplysninger om ejendommen.

4. Denne salgsopstilling sendes til boligejeren og alle der har pantebreve i ejendommen inden tvangsauktionen.

5. Hvis boligejeren inden tvangsauktionen formår at betale de penge, vedkommende skylder, aflyses auktionen.

6. Alternativt sælges boligen til den højestbydende på auktionen, som straks overtager ejendommen.

Kilde: domstol.dk

Region Hovedstaden klarer sig bedst

Risikoen for at ens hus ender på tvangsauktion afhænger i høj grad også af, hvor i landet huset ligger. Under finanskrisen så man en tendens til, at det i høj grad var Sjælland, der blev ramt af tvangsauktioner - dog undtaget af Region Hovedstaden.

Kigger man på tallene for antallet fra tvangsauktioner for 2019, er det den samme tendens, der gør sig gældende. 597 af de i alt 2236 tvangsauktioner i 2019 lå i Region Sjælland, mens kun 280 boligejere måtte forlade deres hjem i Region Hovedstaden.

I Lolland Kommune havde man i løbet af året 84 tvangsauktioner, mens Læsø som den eneste kommune gik helt fri.

I nogle dele af landet ser man, at handelsaktiviteten er stort set stillestående, hvilket ifølge Curt Liliegreen betyder, at man ikke kan komme af med sin bolig, selv om man sætter prisen ned.

- Men når vi ser så historisk få antal tvangsauktioner i år, skyldes det, at opsvinget i de større byer har bredt sig til resten af landet. Det giver en større handelsaktivitet, der gør det nemmere at komme af med boligen.

Anderledes end ved tidligere kriser

Sammenligner man de rekordfå antal tvangsauktioner under finanskrisen med tidligere kriser i blandt andet 90'erne, hvor antallet af boliger på tvang var rekordhøjt, skyldes det ifølge Curt Liliegreen anderledes lånemuligheder samt lavere beskæftigelse.

- I starten af 90'erne havde man meget dyre realkreditlån, som gjorde boligomkostningerne høje. I 2009 havde man derimod mulighed for at få afdragsfrie lån - det betød, at ydelsen på lånet var meget lavere, siger han og fortsætter:

- Antallet af tvangsauktioner havde været massivt højere i 2009-2010, hvis man ikke havde haft den type lån. Man havde mulighed for at kunne klare sig igennem, selvom man havde stort indkomsttab i en periode. De var en slags livline for folk dengang.

Og derfor mener Curt Liliegreen også, at vi skal glæde os over de få antal tvangsauktioner, som er tilfældet i 2019. Både opsvinget i boligmarkedet og den høje beskæftigelse er med til at færre danskerne er nødsaget til at sende deres hus på tvang.

Under krisen i 90'erne var antallet af tvangsauktioner rekordhøjt. Grafik: Curt Liliegreen, projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce