Annonce
Danmark

En rejsevenlig 'bjerg-motorcykel': Test af Royal Enfield Himalayan

Royal Enfield Himalayan er en terrængående rejsekammerat, der er god til afstikkere langt væk fra de store veje. Og det gør den ikke noget, at asfalten slipper op. Foto Peter Hald
Royal Enfield har udviklet en rejse-motorcykel, der både er til at betale og nem at håndtere. Meget passende har den fået navn efter Himalaya-bjergkæden.

Det oprindeligt britiske og nu indiske Royal Enfield er med sine 118 års historie verdens ældste eksisterende motorcykelmærke. Men trods alderen er Royal Enfield i høj grad en sprællevende motorcykelproducent, der i de senere år har sendt interessante nye maskiner på markedet.

En af de mest markante nyheder er Royal Enfield Himalayan - en rejsemotorcykel, der på én gang både er moderne og klassisk. Det er en meget enkel motorcykel med en langslaget encylindret motor på 411 kubikcentimeter, stor frihøjde og kraftig affjedring.

Tilnavnet Himalayan antyder, at den er skabt til bjergveje, og den forholdsvis lille "eventyrmaskine" er da også i sit rette element, når man forlader de store landeveje og begiver sig ud på småveje, grusveje eller åbent terræn.

Men den gør det faktisk udmærket på landevej, hvor den ikke har problemer med at følge med i trafikken.

Og med lidt god vilje kan Himalayan også begå sig på motorveje. Her er den bare ikke nogen konge, og man må nøjes med at holde en marchhastighed på 100 til 110 kilometer i timen. Maskinen kan sniges op på cirka 130 kilometer i timen, men så er den encylindrede motor ikke længere i sin komfortzone.

Et meget behageligt rejsetempo er typisk landevejskørsel omkring 80-90 km/t, hvor maskinen summer af sted uden nævneværdige vibrationer. Lyden fra enstamperen er frisk, men ikke pågående.

Annonce

Royal Enfield Himalayan

Motor: Encylindret firetakter, luft- og oliekølet.

Slagvolumen: 411 ccm. Boring og slaglængde 78 mm x 86 mm.

Ydelse: 24,5 hk ved 6500 omdr.

Max. moment 32 Nm ved 4250 rpm.

Tænding: Digital elektronisk.

Kobling: Vådkobling/multi-plade

Fem gear.

Smøring: Vådsump

Affjedring for: Teleskop, 41 mm gaffel, 200 mm vandring.

Affjedring bag: Monodæmper dæmper m/link, 180 mm vandring-

Dimensioner: Akselafstand 1465 mm, frihøjde 220 mm, længde 2190 mm, bredde 840 mm (uden spejle), sædehøjde 800 mm.

Køreklar vægt 191 kg.

Benzintank: 15 liter.

Fordæk: 90/90-21, bagdæk: 120/90-17.

Bremser for: 300 mm skive, 2-stemplet, floating caliper.

Bremse bag: 240 mm skive, 1 stempel, floating caliper.

Batteri: 12 volt, 8Ah

Lille, men sej

Den nyudviklede motor har et slagvolumen på beskedne 411 kubikcentimeter og yder blot 24,5 hestekræfter. Det er ikke meget, men til gengæld har motoren et godt moment. Den kan sejtrække fra lave omdrejninger og topper med 32 Nm ved 4250 o/m. Hvis man kan undvære vilde accelerationer og høje hastigheder, så er Royal Enfield Himalayan et glimrende transportmiddel både til hverdag og eventyr.

Normalt er de såkaldte adventurebikes nogle megahøje monstrummer, som kræver lange ben og en vis gymnastisk smidighed for at stige på og af. Enfielden derimod har en human sædehøjde på 800 millimeter, og med mine 183 centimeter fandt jeg mig godt tilrette på maskinen. Man sidder oprejst, og motorcyklen er med en vægt på 191 kilo ikke voldsomt tung, og tyngdepunktet er forholdsvis lavt.

På jordveje og i terræn føler man, at man har magt over tingene, fordi fødderne kan nå jorden, og takket være et stort styrudslag kan man ofte dreje sig ud af eventuelle problemer.

Man behøver ikke at være ekspert i offroad-kørsel for at køre på ikke-asfalterede småveje med den brugervenlige Enfield. På et tidspunkt havde jeg forvildet mig ned af en meget stejl grusvej og var lidt betænkelig, da jeg skulle vende om. Men "bjerggeden" tøffede bare op af bakken nærmest i tomgang, og de grove Pirelli-dæk havde godt fat i underlaget.

På snoet landevej går det udmærket, selv om Enfielden ikke er en sportsmaskine, og den klarer almindelige overhalinger af sløve søndagsbilister ganske let. Styringen er fin, og bremserne er udmærkede og har ABS.

Trods den klejne motor kan Royal Enfield Himalayan godt slæbe to personer derudaf. Det går ikke stærkt, men maskinen brokker sig ikke, og den "lange" affjedring gør det ganske komfortabelt at tage på tur med passager og oppakning. Man kan installere Enfields egne alu-sidetasker på "bagsmækken", og foran er der også bagagemulighed med et par solide bøjler ved tanken, hvor man enten kan placere tasker eller ekstra benzindunke.

På tur i fjerne lande

Mange moderne motorcykler er fyldt med alverdens elektronik og avancerede dingenoter, men Royal Enfield nøjes med absolut enkelhed og simpel mekanik. Det er utvivlsomt en stor fordel på lange rejser i eksotiske lande. På Youtube kan man følge flere eventyrlystne mennesker, der kører kloden rundt på Royal Enfield Himalayan. Og når de kan begå sig med den maskine i lande som Malaysia, Kirgisistan, Mongoliet og lignende fjerne egne, så kan man nok også have tiltro til den indiske motorcykel i mere hjemlige omgivelser.

Der findes mere avancerede motorcykler - på godt og ondt - og der findes selvfølgelig mange betydeligt stærkere og hurtigere motorcykler end Royal Enfield Himalayan. Men i denne prisklasse under 60.000 kroner er den lille maskine et meget interessant bekendtskab. Den står inklusive leveringsomkostninger til blot 56.970 kroner. Det er jo til at have med at gøre for en afgiftsplaget dansker - især når man tænker på, at de store højteknologiske rejsemotorcykler ofte kommer med prissedler på over 300.000 kroner.

Designet er selvfølgelig en smagssag, men er man til det enkle og klassiske retro-look, tager Royal Enfield Himalayan sig godt ud på en rustik og charmerende facon.

Importør og forhandler

Den danske importør - og foreløbig eneste forhandler af Royal Enfield - er firmaet Proatv A/S på Tranåsvej 6 i Sæby i Vendsyssel.

Proatv blev godkendt som officiel importør af Royal Enfield i 2018 og har ud over Royal Enfield også et par andre motorcykelmærker i huset, nemlig italienske F.B Mondial motorcykler og SWM motorcykler, der ligeledes er fra Italien. Det er mc-entusiasten Hans Ole Olesen, der primært tager sig af motorcykelsalget for Proatv sammen med Per Bach.

Firmaet fører som navnet antyder også forskellige typer ATV (firehjulede crossere) og tilbehør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce