Annonce
Læserbrev

Rejsecirkus. Til kommende EU-parlamentsmedlemmer

Læserbrev: I disse år undrer en del politikere sig over den danske befolknings manglende engagement i fredsprojektet EU. Principielt er tanken om EU da også ganske behagelig og positiv i alle aspekter: Nationer, der taler og handler sammen, kriges ikke. Det er nu efterhånden længe siden, at Frankrig, England og Tyskland osv. har været i væbnet konflikt med hinanden. Det er et forhold, som f.eks. Uffe Ellemann Jensen gerne tildeler EU æren for.

Nu er der snart valg til EU's parlament, hvor vi skal forsøge at få de mest kapable politikere valgt ind i håb om, at de vil være i stand til at gøre en forskel. Hvorfor bobler den ordinære befolkning så ikke over af begejstring for EU?

Når EU's største appel til menigmand er fælles fodslag om billigere mobiltelefoni på udlandsrejser i EU, så er der ikke stort at råbe hurra for. Bevares, billigere telefoni og data er da fint for de, som rejser. Til gengæld virker EU unægtelig som en kolos på lerfødder med et ponyhjerte, når man til stadighed skal rakke rundt i det såkaldte rejsecirkus, som påfører skatteborgerne en ekstraudgift på anslået over 800 millioner kroner pr. år.

I en tid, hvor flere centraleuropæiske lande hælder til et totalitært styre, som ikke er foreneligt med de demokratiske grundprincipper EU er bygget på, så står EU som en samlet organisation fuldstændig handlingslammet. Den såkaldte §7 kan ikke indledes mod nogen lande, da det kræver enstemmighed, som ikke kan opnåes, når Polen, Ungarn m.fl. er parate til at dække for hinanden. Hvordan kan man så få dem til at makke ret? Svaret er ligetil: penge.

Det forekommer ret indlysende, at en indefrysning af EU-midler vil give anledning til overvejelser i de lande, som ikke lever op til forordningerne. Det skal bare være meget snart. Polen står til at blive netto-bidragsyder i 2020.

Kort sagt: Hvis jeg skal være EU-begejstret, så skal jeg se lidt mere action i EU. Margrethe Vestager kan ikke gøre det alene. Luk pengekassen for Polen, Ungarn og Rumænien, når de gang på gang agerer imod det værdisæt, vi vil have EU til at stå for. Formindsk det enorme bureaukrati, som blandt andet har medført det såkaldte rejsecirkus. Vis os, at et samlet EU kan bevogte vores ydre grænser, så det ikke kun er et enkelt, gældsplaget og ressourcesvagt land, der skal forestå den samlede indsats mod en migrationsbølge. Vis os viljen til at agere, så skal vi give jer stemmene til at regere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce