Annonce
forside

Rejnfan - elskovsmiddel og utøjsurt

Den gule rejnfan er giftig, men kan bruges til at farve garn. Foto: Henriette Mørck

I grøftekanter, på strandvolde og langs markskel ses i øjeblikket store bestande af den op til en meter høje staude med bregneagtige blade og gule knapformede blomster i en flad skærm.

Det er rejnfan, som på latin hedder Tanacetum vulgare. På tysk hedder den rainfarn = fanen på gærdet eller bregne som vokser ved markskel.

På dansk har den gennem tiden haft mange navne. Det mest populære er nok guldknap eller knapblomst. Afhængig af hvor i landet du befandt dig, er urten også kaldt for mindre idylliske navne som luseblomst, maddikeurt, tandurt og ormekrudt. Navnene har imidlertid en forklaring.

Rejnfan har nemlig en stærkt krydret lugt og en meget besk smag, som skyldes dens indhold af nogle æteriske olier som det giftige thujon samt kamfer, harpiks, voks og bitterstoffet tanacetin.

Inden for folkemedicinen har man brugt urten i tørret tilstand mod malaria, podagra, indvoldsorm, lus og lopper, som grødomslag mod ledsmerter og i brændevin mod kolik, tandpine og hæmorider. Og den er blevet brugt når brystbarnet skulle vænnes fra. Her skulle moderen smøre sit bryst med den bitre saft fra rejnfan.

Annonce

Overtro

I gamle lægebøger blev urten også kaldt for herba immortalis = den udødelige urt. Urten blev knust og gnedet på huden af den døde som en slags balsamering, idet plantesaften skulle forsinke forrådnelsesprocessen og maddikernes indtog.

Der har været en del overtro forbundet med rejnfan. Således var man tidligere overbevist om, at den var en slags beskyttende trolddomsurt. Placerede man et barn i røgen af brændte rejnfan, kunne intet ondt ramme barnet. Eller lagde man urtens lange stilke på ildstedet under tordenvejr, kunne dette forhindre lynet i at slå ned i huset.

Man kunne også bruge den som elskovsmiddel. Hvis en pige ønskede, at en fyr skulle falde for hende, kunne hun lægge en stofpose med rejnfan-blomster under højre armhule, og så ville han slet ikke kunne modstå hende.

Man har brugt og bruger stadig tørret rejnfan som et naturligt utøjsbekæmpelsesmiddel i hønsehold. Hæng en buket tørret rejnfan op i hønsehuset eller læg den fint hakket i bunden af redekasserne, og den holder blodmider, lopper, lus og fluer væk.

Nogle biavlere bruger også tørret rejnfan i den røg, som de puster på bierne for at berolige dem, når der høstes honning.

Farveplante

I dag ved man, at man ikke skal hverken spise eller drikke den giftige rejnfan.

Til gengæld kan man bruge den på anden vis, nemlig som farveplante, hvor den giver en smuk varm gulbrun farve. Du kan farve uldgarn, ved at lægge det i vand sammen med rejnfan og varme det langsomt på til 85 grader og koge det mindst en time, hvorefter garnet vaskes og skylles med eddikevand. Dosis: 4-5 liter vand pr. 100 gram garn, urtemængde: frisk rejnfan 4 x garnmængde eller tørret rejnfan 2 x garnmængde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce