Annonce
Assens

Regnormen er med til at opretholde lokalsamfundet: - Man skal kunne leve et helt børneliv lokalt

Børnene er ude så meget som muligt i Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse. Foto: Rasmus Vestergaard
Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse er i fare for at lukke, hvis ikke antallet af børn stiger fra de nuværende otte til 12 inden 1. maj. Børnehaven, der sætter udeliv øverst på dagsordenen, er ifølge børnehavens leder en vigtig del af lokalsamfundet i en by som Jordløse, for det skal være muligt at leve et helt børneliv lokalt.

Jordløse: Det er på med flyverdragten, hue og handsker for børnene i børnehaven Regnormen i Jordløse for tiden. Det at være ude i den friske luft fylder nemlig meget i hverdagen for de otte børn, der pt. går i børnehaven.

- Vi har rå natur i baghaven, og den bruger vi så meget som muligt, fortæller børnehavens leder, Linnea Christina Nygård.

- Jeg går meget op i at sige, at vi er en friluftsbørnehave, for vi er ude hele dagen, når vejret tillader det. Ja, selv i øsende regnvejr forleden var tre af drengene ikke til at drive inden for.

Når vejret er til det, bliver der lavet mad over bål, mens også flere indendørs aktiviteter tages med ud.

- Vi tegner tit udenfor, men puslespil og dukker har ikke godt af at komme ud, fortæller Linnea Christina Nygård.

- Om sommeren kan vi være ude hele dagen, men det er klart, at hvis nogle af børnene har lyst til at komme ind, så kan de godt få lov til det. Men ofte når vi er inde, står de nærmest og hopper for at komme ud igen, siger hun.

Annonce
- Hvis børnene var tvunget til at gå i vuggestue og børnehave i eksempelvis Haarby, så ville det være svært at få dem tilbage til Jordløse, når de skal begynde i skole.

Linnea Christina Nygård, leder af Regnormen

Børnene har indflydelse

Linnea Christina Nygård fortæller, at pædagogerne selvfølgelig sætter rammer, men at børnene har ret meget indflydelse på dagligdagen indenfor de rammer.

- Vi har for eksempel ikke noget årshjul med planlagte programmer og emneuger. Men det betyder ikke, at vi slet ikke har emneuger.

- De udspringer bare af børnenes interesser lige nu og her. De synes for eksempel, at det var helt vildt spændende at kigge i mikroskoper, og så lavede vi en hel emneuge om det, siger hun.

I Regnormen er pædagogerne meget opmærksomme på ikke at hive børnene ud af deres leg, da det ifølge Linnea Christina Nygård er i den autonome leg, at børnene bliver modstandsdygtige overfor stress. Det er her, at de bliver styrket og finder sig selv.

- Det er vi enormt bevidste om. Der var eksempelvis en dag, hvor jeg lavede bål i trillebøren og kørte den hen til der, hvor de legede i stedet for at få dem over til bålpladsen. Så kunne de fortsætte deres leg, mens jeg serverede grød over bålet, fortæller hun.

Der er heller ingen faste pauser i børnehaven, fordi pædagogerne ikke vil bryde børnenes leg med ting, som de voksne har planlagt.

Vigtig for lokalsamfundet

Naturbørnehaven Regnormen åbnede i 2013, efter en periode hvor der ikke havde været en børnehave i byen. Tanken var, at man skal kunne leve et helt børneliv lokalt, og da friskolen allerede var i byen, var det kun naturligt med en børnehave.

- Hvis børnene var tvunget til at gå i vuggestue og børnehave i eksempelvis Haarby, så ville det være svært at få dem tilbage til Jordløse, når de skal begynde i skole. Så børnehaven blev ligesom oprettet som en fødekilde til friskolen, fortæller Linnea Christina Nygård.

Hun tror på, at børnehaven er en vigtig del af lokalsamfundet, fordi den er med til, at Jordløse har det hele. Den er med til at opretholde lokalsamfundet.

- Den gør, at vi er et helt samfund, hvor man kan være hele sit børneliv, og det skaber lokalt nærvær, at man kan det. Man bliver mere synlige for hinanden.

- Og vi er jo også i folks bevidsthed. Vi var med i revyen, og vi har for eksempel en aftale med en forælder om, at vi må komme forbi og besøge deres høns og kaniner. Og det er også lokale, der fylder vores brændeskur op, siger hun.

Siden det blev varslet, at børnehaven må lukke, hvis ikke den når op på 12 børn inden 1. maj 2020, er det nærmest strømmet ind med tilmeldinger.

- Vi har fået en tilmelding til 1. marts, og så starter der også to i efteråret 2020. Faktisk er der nogle, der har skrevet deres børn op til start i 2022. Der blev født ni børn i byen i 2018, og selvom vi ikke med sikkerhed kan sige, at de alle starter her, så er det jo godt for fremtiden, siger Linnea Christina Nygård.

Linnea Christina Nygård, børnehavens leder, mener, at børnehaven er med til at opretholde lokalsamfundet. Foto: Rasmus Vestergaard
Børnene er ude så meget som muligt i Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse. Foto: Rasmus Vestergaard
Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse er lukningstruet. De skal have fire ekstra børn inden 1. maj 2020. Foto: Rasmus Vestergaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce