Annonce
Nordfyn

Regnestykker på gravsten: Skolebørn fra Nordfyn lærer matematik på kirkegården

Opgaven med at regne alderen ud på nogle af de afdøde, der er begravet på kirkegården i Krogsbølle, er også en øvelse i at samarbejde. Her er det Malthe Kongstad Jørgensen (med nissehue) og Anton Kohl Lauritzen, der regner på tallene. Foto: Betty Rasmussen
Kystskolen i Krogsbølle arbejder systematisk med at lægge undervisning ud i det fri. For eksempel tager matematiklærer Mette Runge 2. klasse med på kirkegården, hvor eleverne øver sig i at trække to tal fra hinanden.

Krogsbølle: Det kan da ikke passe, at han blev 1000 år???

2. klasse på Kystskolen afdeling Krogsbølle har matematik på skemaet, og en del af undervisningen er forlagt til kirkegården skråt over for skolen.

Her skal børnene lære at trække to tal fra hinanden på den manuelle facon med at skrive tallene op under hinanden og låne, hvis det er nødvendigt. Når de har et resultat, må de tjekke det på lommeregneren. Hvis de to resultater ikke er ens, skal de finde ud af, hvad der er galt.

Tallene, børnene regner på, er fødsels- og dødsår på gravstenene, og i den proces er det, at en af drengene er nået frem til en forskel på 1000 år. Og det er endda lommeregnerens resultat.

Ved fælles hjælp og hovedregning når vi frem til, at den afdøde blev 89 år.

Annonce

Jeg oplever glade børn og mere vågne børn, men det skal styres stramt, når de ikke har et bord at sidde ved.

Mette Runge, lærer på Kystskolen.

Gravsten fortæller historie

Matematikundervisningen på kirkegården er led i Kystskolens systematiske arbejde med udeundervisning, undervisning der skifter mellem inde, ude og inde. Skolen blev i efteråret sidste år certificeret som DGI Udeskole og er derfor med til at vise vejen for resten af kommunens skoler og dagtilbud, der over de kommende år også skal arbejde med ude-aktiviteter.

To af Kystskolens lærere, Mette Runge og Ole Frandsen, har været på kursus som tovholdere for ude-undervisningen, og det er Mette Runge, der har lagt en del af 2.-klasses matematiktime på kirkegården, hvor børnene i små grupper og udstyret med et opgaveark, blyant og lommeregner går på taljagt blandt gravstenene.

- Husk I må ikke gå ind på gravstederne, formaner Mette Runge, før hun slipper eleverne løs til minusøvelser, frisk luft og motion.

Besøget på kirkegården giver ikke blot eleverne træning i at trække fra og i at samarbejde om opgaven, det giver også anledning til at spekulere over noget af det, som gravstenene også fortæller:

Har der været en cykelhandler i Krogsbølle? Og en slagter?

Og da de tilbage i klasseværelset på tavlen skal gennemgå deres regnestykker for resten af klassen, finder de ud af, at en afdød kun blev to år.

Glade og vågne børn

Mette Runge, der ud over matematik også underviser i natur og teknologi, billedkunst og musik, har længe brugt at tage sine elever med ud i det fri - også før det blev et krav, at skolerne skal lægge bevægelse ind i skoledagen, og før Kystskolen blev udeskole.

- Jeg oplever glade børn og mere vågne børn, men det skal styres stramt, når de ikke har et bord at sidde ved, siger hun, der kun lader sin ude-undervisning bremse af tordenvejr og store snemængder. For ellers giver årstidernes skiften gode muligheder for udeundervisning.

- Især i natur og teknik og i billedkunst er det fantastisk med udeundervisning.

Hver onsdag har skolen i Krogsbølle fagdag, hvor hver klasse kun har et fag, og det er en chance for at komme længere væk fra skolen, hvis det altså er muligt at skaffe transport. Ressourcer til bus er begrænsede, men af og til lykkes det at få forældre til at køre.

- Jeg har også gået til Fuglsang med en 4. klasse, fortæller Mette Runge. En tur på 10-12 kilometer.

Som udeskole-tovholdere kan Mette Runge og Ole Frandsen inspirere kollegerne til at lægge undervisning i det fri, og Mette Runge synes også, det vil være en god idé, hvis kommunens øvrige skoler bruger deres erfaringer, når de, som politikerne netop har besluttet, skal indføre flere udeaktiviteter.

- Vi kender jo området og mulighederne, siger Mette Runge, efter hun har sagt farvel og tak for i dag til 2. klasse med et håndtryk til hver enkelt elev.

Gør vi det rigtigt? Lærer Mette Runge kigger med, mens Catharina Emma Stypinsky Christensen og Mathis Nielsen trækker gravstenens to tal fra hinanden. Foto: Betty Rasmussen
Tilbage i klasseværelset skal eleverne på skift forklare kammeraterne, hvordan de er kommet frem til et resultat. Her er det Benjamin Krogstrup Holbæk Pedersen, der regner. Foto: Betty Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce