Annonce
Udland

Regn i Australien dæmper dansk hjælp mod skovbrande

Privat/Free
Risiko for jordskred har sat en dæmper på danske frivilliges opgaver i forbindelse med skovbrandene.

Flere frivillige danske brandmænd er kommet til Australien for at rydde op efter de enorme ødelæggelser, som flammerne fra skovbrandene har forårsaget.

En af dem er den tidligere brandmand 51-årige Tonni Pihl, der ankom for to uger siden.

Massive mængder af nedbør de seneste dage har dog sat en dæmper på de frivilliges arbejde, der primært kredser om at genskabe indhegning om kvægfarme.

- Vi har haft to dage med massiv regn. Det gode ved det er, at det har slukket flere skovbrande.

- Men landområderne, hvor vi arbejder, ligger typisk på skråninger, og de store mængder regn har gjort, at der nu er risiko for jordskred. Så det har givet os en pause i arbejdet, siger Tonni Pihl, der er uddannet brandmand i Ringsted.

Han rejste til Australien for penge, han indsamlede via Facebook, efter at han havde fulgt de voldsomme brande, der indtil videre har kostet 29 personer livet, i medierne.

- Det man ser i Australien er så ekstremt. De har registreret flammer på op mod 120 meter. Det er helvede på jord, siger Tonni Pihl.

I forvejen har Australien modtaget hjælp fra canadiske, amerikanske og newzealandske brandfolk.

Danskerne står ikke ansigt til ansigt med flammerne, da dansk brandvæsen ikke har samme erfaring med skovbrande, som Australien og USA for eksempel har. Det forklarer Tonni Pihl, der ligesom de øvrige danske brandmænd er tilknyttet den australske organisation Blaze Aid.

Danskernes arbejde består desuden i at tale med de lokale, hvis hjem er brændt ned.

- Jeg føler, at jeg har fået mere ud af det, end dem jeg har hjulpet. De har været så taknemmelige, og de krammer os og siger tak. Det har været det hele værd, siger Tonni Pihl, der har dedikeret turen til sine forældre, som han for nylig har mistet.

Tonni Pihl regner med, at arbejdet tager til igen torsdag i denne uge, hvor risikoen for jordskred er mindre.

Han er i Australien uden en returbillet, men regner med at tage hjem i midten af februar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce