Annonce
Erhverv

Regler dikterer ekstra arbejde efter lockout

Der er grænser for, hvor meget man kan bede lærerne arbejde ekstra, når lockouten er forbi, siger konsulent i Danmarks Lærerforening.

De danske folkeskoleelever kan ikke regne med, at de får kompenseret alle tabte undervisningstimer under lockouten, når konflikten er forbi.

Ifølge Andreas Bang, der er konsulent i afdelingen for Overenskomst- og Forhandling i Danmark Lærerforening, vil der være grænser for, hvor meget lærerne må arbejde ekstra for at indhente den tabte undervisning.

Og det koster at bryde de grænser.

- Der kommer enten et produktivitetstab i form af, at der er opgaver, man ikke kan få udført, eller der skal ekstra ressourcer til, siger han og tilføjer:

- Det er sådan set logisk nok, at hvis man fylder mere ind i et lukket system, så skal man tage noget andet ud, eller så vokser indholdet blot.

Uanset udfaldet af lockouten fjernes arbejdstidsreglerne ikke fra den ene dag til den anden. Og de vil derfor fortsat sætte grænser for lærernes arbejdstid den første tid efter konflikten.

Ifølge Andreas Bang siger arbejdstidsreglerne, at lærerne ikke må arbejde mere end 209 dage på et skoleår, ligesom der er en begrænsning på, hvor mange timer de må arbejde.

Og er grænserne ved at være nået, skal de enkelte skoler derfor enten honorere overtid, lade lærerne afspadsere i det efterfølgende skoleår eller omprioritere undervisningen.

Sidstnævnte indebærer for eksempel, at 7. klasse mister noget undervisning, fordi deres lærer også underviser 9. klasse, der skal prioriteres, så de når at få det påkrævede minimumstimetal.

- Der vil ikke være noget i vejen for at omprioritere en lærers undervisning. Det er noget, den enkelte skoleleder skal beslutte, men i forhold til den enkelte lærer vil det formelt og teknisk set godt kunne lade sig gøre, siger Andreas Bang.

- Tabt undervisning til 7. klasse kan så samles op med en ekstra lærer på skolen eller tillade overtid i det næste skoleår, tilføjer han.

Uanset hvad man beslutter at gøre på de enkelte skoler, kommer det altså til at koste dem enten i form af reducerede arbejdsopgaver eller penge til overarbejde, vikarer eller nye lærere, vurderer konsulenten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce