Annonce
Indland

Regionspolitikere erkender: Behandlingsforløb efter drabssager bør undersøges eksternt

Et af de seneste drab fandt sted i en baggård på Klostervej i Odense, hvor den 48-årige gymnasielærer Peter Naamansen dræbte de 24-årige Mette Marie Tang. Drabsmanden var psykotisk, følte sig forfulgt og havde gennem 12 år været i behandling ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Arkivfoto: Louise Koustrup

Formandskabet for Region Syddanmark tager godt imod et forslag om, at regionen ikke længere selv skal stå for undersøgelsen af behandlingsforløbet, når en psykiatrisk patient begår drab. Undersøgelserne bør være helt uvildige, erkender politikerne.

Behandlingsforløbene for psykisk syge, der begår drab, skal ikke undersøges af regionerne selv, men af en uvildig myndighed.

Sådan lyder forslaget fra DF's psykiatriordfører Liselott Blixt, efter at Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten mandag kunne fortælle, at man i Region Syddanmark har undersøgt - og frikendt - sig selv i forbindelse med seks konkrete drab begået af psykiatriske patienter.

Liselott Blixt vil tage spørgsmålet op med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), men allerede nu byder Region Syddanmarks formandskab forslaget velkomment.

- Jeg kan sagtens se fornuften i, at skal være nogle helt uafhængige folk, som kigger behandlingsforløbene igennem, når det handler om sager, der ender med noget så ultimativt som et drab. Alene for ofrets og de pårørendes skyld bør det være en uvildig, der vurderer, om der er sket fejl i behandlingen, siger næstformand Poul-Erik Svendsen (S).

Annonce

Vil undgå mistanke

Regionsformand Stephanie Lose (V) understreger, at der er vandtætte skodder mellem det regionale Center for Kvalitet, der laver undersøgelserne af behandlingsforløbene i dag, og psykiatrien i regionen. Hun mener dog også, at det ville være godt, hvis undersøgelserne blev lavet eksternt. Ikke mindst for at beskytte medarbejderne mod den mindste mistanke om, at regionen holder hånden over sig selv.

- Vi har ikke noget at skjule og har kun en interesse i at lære af forløbene, så vi kan blive bedre. Det er kun godt, hvis eksterne undersøgelser kan medvirke til at fjerne den konstante mistænkliggørelse af, at vi dækker over os selv.

Anden næstformand og formand for Psykiatri- og socialudvalget, Thies Mathiasen (DF), nævner også borgernes mistanke om urent trav som et af de mest centrale argumenter for, hvorfor ansvaret for at undersøge behandlingsforløbene bør foretages eksternt:

- Jeg kan godt se, at det kan virke problematisk, at det er regionen, der undersøger sig selv. Det er dybt professionelle folk, der laver de her analyser, men det ville være godt, hvis undersøgelserne blev lavet helt uafhængigt af regionen selv.

Regional beslutning

De tre regionspolitikere ser gerne, at et krav om uafhængige undersøgelser af behandlingsforløbene for psykisk syge drabsmænd bliver vedtaget på nationalt hold og gerne i regi af Sundhedsstyrelsen. Poul-Erik Svendsen er dog også åben over for, at regionen selv beslutter, at alle drabssager med psykisk syge skal undersøges eksternt.

- Det er mest naturligt, at det er noget, man beslutter i Folketinget. Men vi kan også selv tage en beslutning om, at de her ret få sager skal undersøges eksternt. Det synes jeg, at vi bør gøre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce