Annonce
Debat

Regionerne - det glemte emne

Det efterhånden godt gennemtyggede 86 sider lange regeringsgrundlag går på mange områder i detaljen. Således fremgår det af teksten, at både Søborg Sø i Nordsjælland og Ekkodalen på Bornholm skal naturgenoprettes, ligesom OL-præmiegevinster skal gøres skattefrie, hestevæddeløbssporten liberaliseres, og de 16 statsejede campingpladser skal sælges.

Men et område er overhovedet ikke nævnt. Nemlig regionerne. Og man må spørge sig selv, hvad regeringens planer er med denne primært sygehusadministrerende institution, som findes i fem udgaver landet over og som styres af politikere?

Ingenting står der, og således må man tage regeringen til indtægt for, at den ingen nuværende planer har om at ændre konstruktionen. Det til trods for, at debatten har raset om, hvorvidt regionerne skal leve videre eller ej.

Det er beklageligt, at regeringen ikke i sit grundlag har kunnet finde plads til at svare på det oplagte spørgsmål om regionernes fremtid. For med den usikkerhed der hersker, følger naturligvis en usikkerhed der forplanter sig i hele sundhedsvæsenet. Hvem bestemmer egentligt over det, og hvilke hensyn gælder, og hvordan ser de langsigtede planer ud?

Der bygges supersygehuse på livet løs, og vi ved alle, at netop sundheds- og sygehusområdet i den grad er kernen i velfærdssamfundet. Den kerne, som alle partier ofte taler om både at ville styrke og udvikle. Men det gode spørgsmål er nu, i hvilken retning man vil?

Nok fylder spørgsmålet om den offentlige sektors fremtid en del i regeringsgrundlaget, herunder med nedsættelse af kommissioner - blandt andet en højt tiltrængt ledelseskommission - samt ikke mindst oprettelsen af et ministerium for offentlig innovation med den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde i spidsen. Men hvad vil man egentlig? Er den regionale opdeling den rette, eller hvor peger pilen nu hen?

Det er ingen hemmelighed, at mange i det danske sundhedsvæsen i disse år søger mod dels Skotland og dels Californien for inspiration. Begge steder er det enhedsorganisationer med mange decentrale afdelinger, der er opbygget. Naturligvis på forskellige måder og med forskellige resultater. Men ligheden med den danske regionale og centralistiske struktur med supersygehuse og lukning af de mindre enheder til følge er ikke ligefrem slående.

Ikke mindst derfor er det helt rimeligt at udbede sig en klarere retning fra en regering, som altså lægger op til at fokusere langt mere end tidligere på offentlig innovation. Det burde da også netop for en statsminister som Lars Løkke Rasmussen med hans baggrund i det kommunale og amtskommunale, samt som stamfader til kommunalreformen og dermed opfindelsen af regionerne, stå øverst på listen over udvikling af den offentlige sektor.

Så vi spørger gerne: Hvad vil regeringen med sygehus- og sundhedsvæsenet? Hvordan skal det administreres fremover? Svar udbedes.

Hvad vil regeringen med sygehus- og sundhedsvæsenet? Hvordan skal det administreres fremover? Svar udbedes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce