x
Annonce
Danmark

Regioner vil have ansvar for elevfordeling på gymnasier

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Der er lagt op til, at ministerium skal stå for model for elevfordeling. Det er en fejl, mener regionerne.

Det er positivt, at der bliver kigget på fordelingen af elever på de danske gymnasier.

Annonce

Men det er bekymrende, at ekspertgruppen, der er kommet med anbefalinger, lægger op til, at Christiansborg skal tage styringen.

For det er regionerne bedre egnet til, mener formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

- Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi i regionerne, som jo arbejder med det her område i forvejen, får et stærkere politisk ansvar.

- Det er forskelligt mellem land og by og fra landsdel til landsdel, hvad det er for nogle problemer, man står over for. Derfor er det nødvendigt at få løsninger, der passer til det enkelte område, og ikke løsninger der bare lige fastlægges på Christiansborg, siger hun.

Ekspertgruppen er i en ny rapport kommet med tre muligheder for, hvordan elever kan fordeles mellem gymnasierne.

I dag er problemet blandt andet, at der er en skæv fordeling af elever med udenlandsk baggrund, og at udkantsområder er pressede, fordi de unge søger mod de store byer.

Som en løsning peger ekspertgruppen især på en såkaldt klyngemodel. I en klyngemodel bliver minimum tre gymnasier eller gymnasieafdelinger samlet inden for et specifikt afgrænset geografisk område.

Eleverne i området får mulighed for at ønske, hvilket gymnasium de vil optages på. Og der tages størst muligt hensyn til elevernes ønsker.

Fordelingen i den enkelte klynge sker på baggrund af karakterer.

De 25 procent elever med det laveste karaktergennemsnit fra grundskolen, eksempelvis folkeskolen, fordeles på klyngens gymnasier først. Derefter fordeles resten.

Der er lagt op til, at det er Undervisningsministeriet, som skal inddele i klynger.

Regionerne mener, at klyngemodellen er et "udmærket udgangspunkt" for videre debat. Men det vil være dobbeltarbejde at lade ministeriet have det sidste ord.

- Der er ikke brug for at have to niveauer, hvor regionerne bliver hørt og ministeriet træffer beslutninger. I et land, hvor vi hele taler om, at vi har centraliseret for meget, er det oplagt område at gå så tæt på som muligt.

- Og der har regionerne en rigtig god størrelse, siger Stephanie Lose.

De Radikale mener også, at ansvaret ligger bedst hos regionerne.

/ritzau/

Link til pressemeddelelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce