Annonce
Indland

Regeringens ungeudspil: Uddannelse rykker nærmere mod unge på landet

Erhvervsskolerne får halvanden million kroner til at oprette nye forløb som htx og hhx i byer, hvor de unge ikke har tilbuddet. Sophie Løhde vil med puljen gøre vejen til drømmeuddannelsen kortere for de unge. Arkivfoto: Roland P.

Regeringen skyder 25 millioner kroner i nye uddannelser i tyndt befolkede områder. Ungeudspil stiller erhvervsskoler lige med gymnasiernes udkantstilskud, lover innovationsminister Sophie Løhde (V).

Udspil: Innovationsminister Sophie Løhde (V) og regeringen vil sikre bedre udbud af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser med et ekstraordinært tilskud på 25 millioner kroner, så skolerne kan få op til halvanden million kroner i støtte til at oprette satellituddannelser i tyndt befolkede områder.

De 25 millioner kroner er et ekstraordinært tilskud og dertil følger et beløb til drift fra regeringens reservepulje på 60 millioner kroner. Engangsbeløbet dækker skolernes udgifter til eksempelvis etablering i lejede lokaler med erfaringerne fra aftalen om "Vækst og udvikling i hele Danmark". Målet er at sikre unge uddannelser i områder, hvor de ikke eksisterer i forvejen.

- Vi vil løfte uddannelserne, for det er vigtigt at få dem tættere på de unge, så man får lettere ved at starte på en erhvervsrettet uddannelse i egne, hvor der ikke eksisterer en erhvervsrettet uddannelse i forvejen. Det handler om at sikre alle unge en mulighed for at tage drømmeuddannelsen. Det skal ikke være andet- eller tredjevalget, fordi den skole, man helst vil gå på, er en times transport væk. Det skal være lysten og ikke geografien, som afgør valget, siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde.

Annonce

Kort om puljen

25 millioner kroner får erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelse til at oprette nye linjer i tyndt befolkede område. De kan få op til halvanden million hver til linjer som htx, hhx eller grundforløb 1. Regeringen vil desuden harmonisere udkantstilskuddet til gymnasier og erhvervsskoler, så sidstnævnte kommer på niveau med gymnasierne.Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden sat penge af på finansloven for næste år til at styrke uddannelserne i tyndt befolkede områder, hvor eksempelvis Grindsted Gymnasium & Hf og en stribe andre gymnasier i udkanten får en halv million kroner ekstra hver.

Htx i nye områder

Regeringen støttede i foråret etablering af uddannelsesinstitutioner i de fem regioner med 160 millioner kroner, og puljen til satelitter ligger i forlængelse af den strategi, så en erhvervsskole eksempelvis kan etablere et grundforløb 1 i et nyt område eller et alment gymnasium kan oprette en htx-linje som et nyt tilbud til unge i lokalområdet.

De ekstra penge er en del af regeringens samlede ungeudspil, som bliver offentliggjort onsdag. I forvejen har regeringen og forligspartierne bag finansloven sat 10 millioner kroner af til de små erhvervsskoler for næste år og samme beløb årligt i de næste fire år for at løfte gymnasier i tyndt befolkede områder. Den forskel på et og fire år møder kritik fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, men ifølge Sophie Løhde arbejder regeringen på at udligne forskellen i det økonomiske grundlag for gymnasier og erhvervsskoler.

- Vi giver nu 25 millioner kroner til nye uddannelser og ændrer samtidig reglerne for udkantstilskud, så der ikke er millioner til forskel på, om man er udkantsgymnasium eller udkantserhvervsskole. I dag er forskellen for stor både omkring beløb og kriterier. Det nytter ikke, at vi forskelsbehandler og stiller erhvervsskoler langt ringere end gymnasier i udkantsområder, siger Sophie Løhde.

- Uforklarlig forskel

Almene gymnasier i udkantsområder får i gennemsnit 2,1 millioner kroner i udkantstilskud i år, mens erhvervsskolerne får 1,2 million kroner. Regeringen lægger med ungeudspillet op til en revision af taxameterordningen, som fokuserer på aktivitet mere end udbud af uddannelser.

- Vi skal have udlignet den helt uforklarlige forskel. Ikke ved at gymnasierne skal spise deres egen hale, men at vi poster penge i at få løftet tilskuddet til erhvervsskolerne, forklarer Sophie Løhde.

Det flugter med ønsket fra organisationen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier om en samlet reform af tilskuddene til gymnasier og erhvervsskoler.

- Alt godt kommer til dem, der venter. Vi er i vores arbejdsprogram for Sammenhængsreformen i gang med at forberede et større udspil til en samlet taxameterreform, lover ministeren.

Hjælp til fusioner

Organisationen har også kritiseret, at små uddannelsesinstitutioner mister tilskud fire år efter en fusion. En økonomisk barriere for fusioner, lyder kritikken. Også det ønske ser ud til at blive indfriet med regeringens udspil på onsdag.

- Man mister i dag sit grundtilskud efter en fusion, og det indgår i vores ungeudspil, hvor vi er på vej med en samlet løsning i forbindelse med lanceringen, siger Sophie Løhde.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce