Annonce
Danmark

Regeringens lovforslag giver flere frie skoler - men udvander frihedstanken

Uffe Rostrup

Frie skoler: I stor ubemærkethed har regeringen og Dansk Folkeparti sendt et lovforslag i høring, som ellers burde give genlyd rundt omkring. For forslaget er et decideret opgør med Tvind-loven, som blev indført i 1996 - en lov, som gjorde det umuligt at oprette og drive frie skoler som koncerner.

Alle frie skoler har de seneste 22 år været selvstændige enheder med eget værdigrundlag, selvstændig ledelse og bestyrelse - og det har faktisk fungeret rigtigt fint.

Men det skal være slut nu. Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at gøre det muligt for frie skoler at oprette op til to afdelinger i samme kommune eller nabokommunen. Målet er, at man vil styrke de frie skolers mulighed for at lave afdelinger af frie skoler, når kommunen lukker landsbyens folkeskole, fordi den ikke er rentabel.

Men er det virkelig blevet de frie skolers opgave at stå i stedet for lukkede folkeskoler på landet? Nej. Og er det en god vej at gå? Nej.

Det er kommunerne, der har forsyningspligten i forhold til skoledriften - ikke de frie skoler. De frie skoler er grundlovssikrede muligheder for de forældre, der ønsker et alternativt tilbud til den offentlige skole. Og det skal ikke være let at lave nye frie skoler. Det skal kræve engagement, ildsjæle, folk med ideer og virkelyst - for de skal mene det. Men det bliver lettere nu, for nu skal man ikke opfinde noget selv - nu kan vi få naboens ide til byen og på den måde bevare den lokale skole. Det forstår jeg virkelig godt forældrene ønsker, men det er kun, hvis det lokale engagement til at lave en skole er til stede, at det bør være en mulighed.

I en tid, hvor mange mener, at de frie skoler fylder for meget og tager for mange af eleverne, er det tankevækkende, at der kommer et forslag om, at de skal fylde endnu mere.

Måske trænger vi faktisk til en debat om, hvad de frie skoler skal være i fremtidens danske uddannelsesbillede. For i byerne får de frie skoler hele tiden skæld ud for at fylde for meget, mens børnene på landet snart ikke kan få andet tilbud end en fri skolegang. Hvordan hænger det sammen? Og hvordan hænger den dårligere offentlige service på landet sammen med regeringens udflytning af arbejdspladser? Svaret er vist: Det hænger absolut ikke sammen.

Så kære regering og Dansk Folkeparti: Vi har ikke brug for muligheden for at lave afdelinger på frie skoler. Vi har i stedet brug for massive investeringer i folkeskolen, så det ikke bliver nødvendigt at overlade skoledriften i landsbyerne til de frie skoler. Vi skal ikke have offentlige skoler med egenbetaling, hvilket er præcis det, som forslaget giver.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce