x
Annonce
Danmark

Regeringen vil lade kommuner bygge ekstra i år for at skabe job

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der skal gang i dansk økonomi, som lider på grund af coronakrisen, og derfor skal der bygges i kommunerne.

Dansk økonomi står i en ekstraordinær situation på grund af coronakrisen.

Regeringen er torsdag derfor enig med kommunerne og regionerne om at lempe loven for anlæg for i år. Det skal støtte dansk økonomi og sikre flere job ved renovering af ting som skoler og veje.

- Regeringen er klar til at gøre, hvad end der skal til for at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder. Vi ved godt, at det vil koste mange penge, men det er en klog investering, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Kommunernes Landsforening vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for 2,5 milliarder kroner i år. De skal bruges til at energirenovere bygninger og andre tiltag, der kan reducere kommunernes energiforbrug.

For regionerne, der hovedsageligt står for drift af sygehusvæsenet, kan man ikke sætte et konkret beløb på endnu.

- Sagt lidt forenklet - man kan ikke sætte renovering af hospitaler i gang, mens der er brug for hospitalsenge, siger finansministeren.

Anlægsloftet er en grænse for, hvor meget kommuner og regioner må bruge på at anlægge eller renovere eksempelvis veje, skoler og hospitaler. Formålet med et anlægsloft er at hindre en overophedning af økonomien.

Men det fjernes nu i 2020 på grund af coronavirus, der har lagt en dæmper på dansk økonomi. Derfor skal der nu gang i byggeriet.

Samtidig vil politikerne give en hånd til de virksomheder, der leverer varer til kommuner og regioner.

Kommunerne fremrykker derfor betalinger for op mod fem milliarder kroner, mens regionerne fremrykker betalinger for 1,5 milliarder kroner.

Det er endnu uklart, hvad det betyder for anlægsloftet til næste år.

- Det er et helt ekstraordinært skridt at tage, og det gør vi for at holde hånden under danske virksomheder og job.

- Der er samtidig vigtige opgaver, der skal laves - som at renovere daginstitutioner eller renovere veje, siger finansministeren.

Det er ikke en betingelse, at det skal være klimainvesteringer.

- Men det siger sig selv, at det vil være klogt at tænke på det, siger Nicolai Wammen.

Kommunerne får mulighed for at betale forud for leverancer af varer, som har en værdi på højst en million kroner.

Hvis en leverandør ikke har levet op til sine forpligtigelser på grund af coronakrisen, så kan myndigheden, som skulle have varen, undlade at gøre indsigelser.

Venstre foreslog for nylig at lempe anlægsloftet på grund af den ekstraordinære situation. Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) kalder det "rigtig positivt", at det nu sker.

- Det kan betyde, at mange af de håndværkere, som har tomme ordrebøger, får noget at lave.

- Og at de kan blive sat i arbejde de steder, hvor vi ikke har vores børn i skole, og hvor biler i et noget mindre omfang kører på vejene, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce