x
Annonce
Danmark

Regeringen vil inddrage bil og kørekort ved vanvidskørsel

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Biler, der benyttes til vanvidskørsel, skal beslaglægges og sælges ifølge et nyt udspil fra regeringen.

Regeringen har fået nok af hensynsløs kørsel, som den der i august sidste år kostede en 35-årig politibetjent, der ikke var på arbejde, livet på Langebro i København.

Derfor skal der fremover indføres en "hovedregel" om, at gerningsbilen konfiskeres ved vanvidskørsel, uanset at bilen er ejet af en anden end føreren. Det er en del af regeringens udspil, hvoraf resten præsenteres torsdag morgen.

- Hvis et par bandemedlemmer kører vanvidskørsel op ad Helsingørmotorvejen, kan politiet, når det stopper dem, tage kørekortet, beslaglægge, konfiskere og bortsælge bilen.

- Pengene kommer i statskassen, og de to bandetyper må tage Kystbanen og skaffe et rejsekort, så de kan komme hjem, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

I dag kan politiet inddrage kørekortet på stedet, når det stopper en hensynsløs bilist. Men fremover skal det være et krav, at politiet gør det.

Alle biler anvendt til vanvidskørsel skal i udgangspunktet beslaglægges og bortauktioneres. Det gælder også, selv om den er ejet af et leasingselskab eller en anden. Det skal ske, medmindre der er helt særlige grunde.

Leasingselskaber får dog ret til at søge erstatning hos gerningsmanden. Og ministeren mener, at de selv har et medansvar, hvis de ikke er grundige nok, når de tjekker, hvem de lejer ud til.

Fremover får de nemlig mulighed for at tjekke oplysninger om lejerens e-skatdata. Dermed minimeres risikoen for, at økonomisk dårligt stillede stråmænd kan lease biler.

Formodningen hos leasingselskaberne er, at vanvidsbilister får stråmænd til at leje bilerne, og at de er socialt udsatte borgere med dårlig økonomi.

Som en del af udspillet indføres der syv definitioner for vanvidskørsel.

Det er eksempelvis særlig hensynsløs kørsel, kørsel med en overskridelse på mere end 100 procent af hastigheden, kørsel med en promille over 2,00, eller når andre bringes i fare.

Ministeren erkender åbent, at forslaget kan risikere at ramme andre end dem, der begår lovbruddet.

- Hvis det er et leasingselskab, så er det rigtigt, at det ikke ser bilen igen. Det skal tænke sig rigtig godt om og undersøge grundigt, inden det leaser biler ud. Det kan rejse erstatningskrav overfor dem, der har begået vanvidskørsel, siger Nick Hækkerup.

Han afviser, at det skulle være symbolpolitik, fordi gerningspersonen kan lease eller låne en ny bil.

Justitsministeren påpeger, at der ved vanvidskørsel er tale om grove forbrydelser. Han frygter ikke, at det kan få synderlig betydning for de personer, der har leaset en bil og låner den ud til fremmede som en delebil.

- Hvis man låner sin bil ud, skal man tænke sig godt om, hvem man låner den ud til. Vi snakker ikke om en tilfældig overskridelse af færdselsreglerne, siger han.

Christian Brandt, der er direktør i brancheforeningen Finans og Leasing, mener, at forslaget er forsimplet.

- Vi har ejendomsretten til bilen, som vi mister. Det skyder ved siden af skiven. Man kommer til reelt at straffe leasingselskabet og ikke vanvidsbilisten, der har kørt åndssvagt i trafikken, siger han.

Udspillet har været undervejs i nogen tid. I forvejen har transportminister Benny Engelbrecht (S) foreslået, at de groveste tilfælde af hastighedsoverskridelser skal kunne give ubetinget fængsel allerede første gang.

Regeringens samlede udspil ventes at blive fremsat som lovforslag i løbet af foråret.

Det bliver næppe et problem at skaffe et flertal. Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, henviser til, at hendes parti i oktober sidste år kom med et udspil på området.

- Allerede i oktober foreslog vi, at politiet skal kunne konfiskere bilerne og tage nøglerne fra de her personer, som ofte er bandemedlemmer, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce