Annonce
Indland

Regeringen vil have nødbremse ved udenlandske opkøb

Finansminister Kristian Jensen vil have en lov, der kan stoppe udenlandske stater fra at købe kritisk infrastruktur i Danmark. (Arkivfoto)

Udenlandske stater skal kunne stoppes i at købe vigtig infrastruktur i Danmark, skriver Politiken.

Den danske stat skal kunne stoppe udenlandske staters køb af kritisk infrastruktur som havne, lufthavne eller telenettet. Det mener regeringen, der ifølge Politiken barsler med et lovforslag.

Lovforslaget skal sikre, at fremmede stater ikke kan lægge pres på Danmark via sit ejerskab af afgørende infrastruktur.

- Skrækscenariet er, at der er nogen, som køber dansk infrastruktur op med det formål at presse Danmark.

- Enten presse os til at vi ikke må mene noget politisk, eller presse os til at vi skal agere på en bestemt måde, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

Det har længe været et tema globalt, at lande som Kina via statskontrollerede kapitalfonde eller selskaber har købt op i vigtig infrastruktur.

- Når det kommer til at sælge amerikanske havne til De Forenede Arabiske Emirater er svaret ikke bare nej, men NEJ FOR HELVEDE! (HELL NO!, red.), skrev det amerikanske kongresmedlem Sue Myrick eksempelvis til præsident George Bush i 2006, da det var frygt for arabisk indflydelse, der dominerede.

Det skete i forbindelse med, at selskabet DP World ville købe flere større amerikanske havne.

Ifølge Bloomberg har kinesiske virksomheder og statskontrollerede enheder købt op i Europa for 2000 milliarder kroner de sidste 10 år.

Lignende regler som dem, regeringen vil indføre, er allerede gennemført i flere andre europæiske lande. Her kan landene gennemgå opkøb og stoppe dem, hvis de bliver anset som problematiske.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil det danske værn være målrettet kineserne.

- Det er dem, der har de mange penge, og er superaktive rundt omkring i verden, siger han til Politiken.

I Grønland var en statsejet kinesisk storentreprenør prækvalificeret til at byde på de lufthavnsbyggerier, som i sidste uge blev vedtaget af det grønlandske parlament.

I den sag reagerede den danske regering i september ved at tilbyde Grønland en lånepakke på 700 millioner kroner. Det var med til at holde kineserne ude af projektet.

Socialdemokratiet bakker op om forslaget, fortæller finansordfører Benny Engelbrecht (S). Han forklarer, at forslaget blandt andet skal sikre, at væsentlig infrastruktur som elnet ikke havner hos forkerte magter.

- Forslaget blev præsenteret i torsdags under et samråd om Ørsteds salg af elnettet i hovedstadsområdet.

- Her indskriver man en klausul i salgsmaterialet om Radius, som skal sikre, at indtil sådan en lovgivning er på plads, så kan man ikke sælge til udenlandske regeringer, som måtte have dårlige intentioner, siger han til Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce