Annonce
Danmark

Regeringen vil med hurtig lov tage dansk pas fra IS-krigere

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Folketinget skal hastebehandle forslag om at tage dansk pas fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab.

Regeringen vil frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Forslaget skal hastebehandles i Folketinget. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Forslaget vil gøre det muligt for Danmark at tage det danske pas fra personer, mens de er i udlandet.

Forslaget kommer oven på den seneste udvikling i den nordlige del af Syrien. I sidste uge gik Tyrkiet til angreb på kurdiske styrker.

I området er en række lejre med folk fra bevægelsen Islamisk Stat (IS). Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

- Der er risiko for, at de kurdisk kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.

Den tidligere VLAK-regering kom i foråret med et lignende forslag. Det nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skriver på Twitter, at "fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen". Han kalder det positivt, at regeringen hastebehandler forslaget.

Forslaget gælder altså kun personer, der har dobbelt statsborgerskab. Det vil dermed ikke gælde personer, der kun har det danske pas.

Ifølge internationale konventioner kan Danmark ikke inddrage statsborgerskabet fra rent danske statsborgere. Det ville nemlig betyde, at personer bliver statsløse.

Forslaget omfatter ikke personer under 18 år, som har fået dansk pas, fordi en af forældrene er dansk statsborger.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet bakker op om at hastebehandle forslaget.

Når man hastebehandler et forslag, ser man bort fra den normale frist på 30 dage fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver stemt om i Folketinget.

Det bliver typisk brugt, hvis der er akut behov for at gøre noget.

Mindst tre fjerdedele af Folketinget skal bakke op om en hastebehandling af et forslag.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse på Statsministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce