Annonce
Danmark

Regeringen vil foreslå delvist forbud mod sprøjtemidler

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Borgerforslag om forbud mod privat brug af sprøjtemidler har fået 53.000 underskrifter og behandles tirsdag.

Regeringen agter at fremsætte forslag om et delvist forbud mod brug af sprøjtemidler i private haver og på offentlige arealer.

Det siger miljøminister Lea Wermelin (S) til dagbladet Politiken.

Et borgerforslag om forbud mod at bruge sprøjtemidler i private haver har samlet tilslutning fra 53.000 borgere og skal behandles tirsdag i Folketinget.

Men regeringen støtter ikke et fuldstændigt forbud.

Lea Wermelin forklarer, at et land ikke over en bred kam kan forbyde sprøjtemidler, der er godkendt i EU.

Men regeringen vil se på, hvordan et forbud kan udformes inden for reglerne, siger ministeren.

- Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer.

- På den måde er vi helt enige med alle dem, der har skrevet under på det her forslag.

- Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at se på, præcis hvordan man kan lave et sådant forbud i forhold til EU-reglerne, siger Lea Wermelin.

Hun vil lade sig inspirere af Tyskland og Holland, der er lykkedes med at skrue et forbud sammen, som holder sig inden for EU-lovgivningen.

- Det er det, vi er i gang med at kigge på. Når det er lykkedes for dem at lave forbud inden for EU-reglerne, må det også kunne lade sig gøre i Danmark, siger Lea Wermelin til Politiken.

Men det kan ifølge ministeren blive nødvendigt at undtage visse offentlige arealer fra et sprøjteforbud.

Det gælder eksempelvis arealer langs jernbaner og Forsvarets arealer.

Ministeren kan ikke oplyse, hvornår regeringen kan fremlægge sit forslag.

I Danva, der er vandselskabernes forening, er direktør Carl-Emil Larsen overrasket over regeringens melding.

- Det kan undre mig, hvad der ligger bag modstanden mod et fuldstændigt forbud, når nu Tyskland og Østrig har gjort det, siger han til Ritzau.

Selv om den samlede belastning fra privates brug af sprøjtemidler er relativt begrænset, giver det ifølge direktøren god mening med et forbud.

- Man kan sige: Er det nødvendigt, at vi som private bruger sprøjtemidler? Vi kan jo bare tage vores hakkejern. Så får vi også lidt motion.

- Et fuldstændigt forbud ville være bedre end et delvist forbud. Men lad os nu se, hvad der ligger i det, når regeringen er klar med et forslag, siger han.

Borgerforslaget, der behandles tirsdag, vil ifølge Politiken næppe samle flertal i Folketinget.

Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

SF støtter derimod forslaget, og De Radikale vil også stemme for.

/ritzau/

Annonce
Nyheden i Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce