Annonce
Danmark

Regeringen vil øge straffen for sprængninger voldsomt

Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
I sin sikkerhedspakke vil regeringen sidestille sprængninger ved offentlige bygninger med angreb på staten.

Står det til regeringen skal sprængninger ved offentlige bygninger, som den der fandt sted foran Skattestyrelsen i august, straffes hårdere, end drab normalt bliver straffet.

Det fremgår som en del af den sikkerhedspakke, som regeringen fremlægger torsdag formiddag.

- Sprængninger ved offentlige bygninger og institutioner skaber stor utryghed i befolkningen og er et angreb på vores fællesskab, fremgår det af af teksten i forslaget.

Ifølge forslaget vil sprængninger rettet mod offentlige bygninger og institutioner skulle sidestilles med angreb på staten. Og straframmen hæves fra 12 til 18 års fængsel.

Derudover vil regeringen skærpe straffen for at være i besiddelse af eksplosiver på offentlige steder og steder, hvor mange opholder sig, til 3,5 års ubetinget fængsel.

- Vi skal sende et meget klart signal til de kriminelle om, at det koster dyrt, hvis man kaster sig ud i den form for kriminalitet, lyder det blandt andet i et skriftligt citat fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Strafskærpelsen er en del af den "sikkerhedspakke", som regeringen vil fremlægge torsdag.

I et interview med Berlingske har statsminister Mette Frederiksen (S) fortalt, at pakken også vil indeholde markant mere overvågning, så man kan "overvåge bredere".

Pakken kommer, efter at statsministeren i sin åbningstale fokuserede på at øge trygheden i Danmark.

Politiets seneste tryghedsundersøgelse viser, at 86,5 procent af danskerne følte sig trygge i 2018, en lille stigning fra niveauet i 2017. I "særligt udsatte boligområder" var tallet i 2018 68,4 procent, ligeledes en lille stigning fra 2017.

Antallet af anmeldelser af "borgervendt kriminalitet" er ifølge Politiets statistiksystem faldet til 179.788 i 2018 mod 201.922 i 2017 og 258.174 i 2008.

Udspillet har mødt hård kritik fra flere af regeringens støttepartier, blandt andet Radikale.

- Vi tager stærkt afstand fra den massive udrulning af den her masseovervågning. Situationen er alvorlig, men vi skal ikke løse virkelige problemer ved at skabe falsk tryghed, sagde partiets retsordfører, Kristian Hegaard, tidligere onsdag.

Forslaget har dog fundet støtte fra blandt andre Venstre og Konservative.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce