Annonce
Danmark

Regeringen holder døren på klem for bredbåndspuljen

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Efter en god evaluering fra Energistyrelsen er Socialdemokratiet åben for at fastholde bredbåndsstøtte.

Bredbåndspuljen, der har støttet udrulning af bredbånd til udkantsområder, har virket efter hensigten, og det vil give mening af fortsætte den.

Det vurderer Energistyrelsen, og evalueringen får Socialdemokratiets teleordfører, Kasper Roug, til at åbne for, at puljen kan fortsætte.

Det siger han til specialmediet ITWatch.

- Der er ingen tvivl om, at når vi har en så positiv evaluering, så starter vi forhandlingerne med at kigge på, hvad de andre partier siger om puljen. Vores udgangspunkt bliver at se, hvordan vi kan få puljen til at fungere fremover, siger han til mediet.

Bredsbåndspuljen blev startet i 2016 som en hjælp til at få hurtigt internet, også til områder hvor der ikke er kunder nok, til at kommercielle aktører vil udrulle hurtigt internet.

Langsomt internet kan være en stor hæmsko i forhold til at gøre områder attraktive både når det kommer til beboelse, men også for erhvervslivet.

Puljen startede på 40 millioner kroner og blev senere hævet til 100 millioner kroner.

I forbindelse med fremsættelsen af regeringens finanslovsforslag var der ikke lagt op til, at puljen skulle fortsætte. Allerede begyndelsen af oktober åbnede finansminister Nicolai Wammen (S) dog for, at puljen blev en del af finansloven for 2020, hvis evalueringen var positiv.

- Jeg har aftalt med klima- og energiministeren, at evalueringen af bredbåndspuljen bliver færdiggjort inden afslutningen af finanslovsforhandlingerne, udtaler finansministeren.

- Hvis evalueringen er positiv, vil regeringen foreslå at puljen forlænges med 100 millioner kroner i 2020, sagde ministeren på det tidspunkt.

Udmeldingen mandag bringer glæde hos Venstres it-ordfører, Christoffer Melson.

- Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til de mange stemmer, der har lydt, i forhold til at en afskaffelse af puljen vil gøre det sværere at nå målet om at få hurtigt internet i hele landet, siger han.

Venstre vil i sit finanslovsforslag afsætte 150 millioner kroner til puljen, selv om Energistyrelsen har vurderet, at 100 millioner er tilstrækkelig, fordi antallet af potentielle ansøgere naturligt falder, i takt med at folk søger og får hurtigt internet.

- Det er politik. Vi har sat en målsætning om, at alle skulle have hurtigt internet i 2020. Så vi mener, der er brug for at skrue yderligere op.

- Hvis der ikke er projekter nok til at bruge 150 millioner, så forsvinder pengene jo heller ikke, siger Christoffer Melson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce