Annonce
Indland

Regeringen garanterer små sygehuses overlevelse

Ellen Trane Nørby (V) mener, at sundhedsfællesskaber landet over vil bringe sundheden tættere på borgerne. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix Danmark
Sundhedsreformen rører ikke ved de mindre sygehuse landet over, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) som svar på rød bloks frygt for, at reformen vil tage livet af de mindre sygehuse.

Reform: Borgerne i landets mindre byer kan ånde lettet op. De små sygehuse landet over bliver ikke berørt, hvis sundhedsreformen, som regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag præsenterede, bliver gennemført efter folketingsvalget. Det understreger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) over for avisen Danmark, efter at blandt andre Socialdemokratiet har udtrykt frygt for, hvad der skal ske med de sygehuse, som ikke har en akutfunktion.

I aftalen bag reformen fremgår det, at med sundhedsreformen "ændres der ikke på den fastlagte sygehusstruktur – hverken for de 21 akutsygehuse eller de øvrige sygehuse".

Er det en garanti mod lukninger af sygehuse? - Ja, det er det. Reformen ændrer ikke på noget. Jeg ved godt, at Socialdemokratiet og andre skaber frygt for noget andet, men intet kunne være mere forkert. Man vil snarere se, at eksempelvis sygehuset i Tønder kan blive styrket endnu mere, fordi sundhedsreformen kan styrke og skabe bedre lokale sundhedsfaciliteter. Flere behandlinger skal flyttes ud lokalt. Presset på akutsygehusene er allerede meget stort, og risikoen for eksempelvis overbelægning er allerede i høj grad til stede. Reformen handler netop om mere nærhed lokalt, efter at mange ting er blevet centraliseret og lukket, siger Ellen Trane Nørby.
Annonce

På tværs

Reformen lægger op til at nedlægge regionerne og erstatte dem med 21 sundhedsfællesskaber. De skal hver især favne borgere i fire-fem kommuner. Ministeren påpeger, at de lokale sundhedsfællesskaber får frihed til at arbejde på tværs af kommunerne i samarbejde med de sundhedshuse, som der skal etableres flere af. - På den måde kan man tænke lokale løsninger, som man ikke har i dag, siger hun med henvisning til, at målet er, at flere patienter kan blive behandlet tættere på hjemmet. Udsigten til at lægge regionerne i graven har medført kritik fra flere sider, herunder en del Venstre-politikere. Flere folketingspolitikere udtrykker nu fuld opbakning til reformen, mens en af de skarpeste kritikere, Danske Regioners formand og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), tirsdag fastholdt sin kritik. Hun påpeger, at regionerne er godt i gang med at bringe sundheden tættere på borgerne. Blandt andet i form af de sundhedshuse, som reformen også lægger op til at bygge flere af.

Variation

Ellen Trane Nørby holder fast i, at en ny struktur er nødvendig. Selvom regionerne er i gang, går det for langsomt, og de fem regioners tilbud er for varierede, mener ministeren. Samtidig oplever alt for mange patienter, at der ikke er sammenhæng i behandlingen mellem kommuner, praktiserende læger og sygehusene, tilføjer hun. - Regionerne har løst mange opgaver, men ikke alle, og udfordringerne i de kommende år handler ikke om sygehuse og drift. Det handler om manglen på praktiserende læger, sammenhæng i den kommunale ældrepleje og de mere nære funktioner, siger Ellen Trane Nørby, som lægger op til, at byrådspolitikerne skal tage mere ansvar. - Nu skal de 2400 folkevalgte mere på banen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce