Annonce
Udland

Redningsskib fra Læger uden Grænser tvunget i land

Den seneste redningsaktion udført af "Aquarius" var i oktober 2018, da skibet sejlede til Marseille efter at have reddet 58 personer. (Arkivfoto)

Redningsskibet "Aquarius" er tvunget til at indstille alle aktioner i Middelhavet efter politisk pres.

Migranter, der kæntrer på Middelhavet i forsøget på at komme til Europa, kan ikke længere blive reddet af nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser.

Organisation skriver torsdag i en pressemeddelelse, at redningsskibet "Aquarius" er tvunget til at indstille sit arbejde.

Den italienske regering og flere andre europæiske lande har tvunget skibet i land med beskyldninger om, at skibet illegalt har skaffet sig af med affald i italienske havne.

Direktør for Læger uden Grænser i Danmark Jesper Brix spår en meget dyster fremtid for de flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet.

Der er reelt ikke nogen redningsskibe på havet til at redde dem.

- Sandsynligheden for, at det kommer til at betyde flere drukneulykker og dødsfald, er stor.

- Der er ikke længere nogen søredningstjeneste på havet, så der er heller ikke nogen, der kan bevidne de tab af liv, som der kommer i fremtiden. Det er dybt tragisk, siger han.

Skibet, der også er drevet af SOS Mediterranée, har ligget stille i havnen i Marseille de seneste to måneder, efter at anklagerne fra Italien begyndte.

Jesper Brix fortæller, at Italiens regering gentagne gange har lagt et pres på redningsarbejdet, og han kalder anklagerne om forkert håndtering af affald i de italienske havne for uberettiget.

- Lige nu kan vi ikke gøre så meget andet end at appellere til, at mennesker ikke skal drukne i Middelhavet.

- Det er nødvendigt, at Europa tager ansvaret på sig og er med til at sikre, at folk ikke drukner, siger han.

Læger uden Grænser skriver, at cirka 2133 personer er døde i Middelhavet i 2018. Størstedelen af dødsfaldene kommer fra kæntrede skibe, der sejler ud fra Libyen.

De europæiske lande har ifølge organisationen skabt yderligere problemer for migranterne, da de har tilladt Libyens kystvagt at vende bådene tilbage til landet.

Der er flere beretninger om ulidelige forhold i Libyens detentionscentre, hvor mange af migranterne ender.

Læger uden Grænser vurderer, at det går imod international lovgivning, da man i 2015 i FN's Sikkerhedsråd lovede, at ingen migranter på havet ville blive tvunget tilbage til Libyen.

Siden skibets første redningsmission i 2016 har man hjulpet cirka 30.000 mennesker på havet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce