Annonce
forside

Rederi ændrer planer: Svendborg går glip af 20 arbejdspladser

Færgen Lolland sejler på ruten Spodsbjerg-Tårs. Arkivfoto: Michael Bager.

Molslinjens overtagelse af rederiet Danske Færger betyder, at planerne om at placere rederiets hovedkontor i Svendborg opgives.

Opdateret kl. 8.45 med kommentarer fra kommunikationschef Jesper Maack.

Svendborg: Svendborg havde sat næsen op efter at få 20 arbejdspladser til byen, når rederiet Danske Færger rykkede teltpælene op på Bornholm og flyttede hovedkontoret til den sydfynske by.

Men da Molslinjen siden har opkøbt resten af Danske Færgers ruter (Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav, Samsø-Kalundborg og Esbjerg-Fanø), og dermed har overtaget driften af alle ruter, får det konsekvenser for hovedkontoret i Svendborg, som kommer til at lukke.

Det forklarer Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen, til Fyns Amts Avis.

- Da vi i forvejen har hovedkvarter i Aarhus, giver det bedst mening at samle det her, hvorfor lejemålet i Svendborg bliver opsagt, siger Jesper Maack.

Annonce

Finder plads til dem

Det var i begyndelsen af året, at det kom frem, at Danske Færger ville etablere hovedkontor i Svendborg, og at det skulle ligge på Ryttervej.

Rederiet nåede dog knapt at flytte ind, inden nyheden om, at Molslinjen havde opkøbt Danske Færger, brød, hvorfor hovedkontoret aldrig rigtig blev etableret.

Ifølge Jesper Maack er der i øjeblikket to-tre medarbejdere på kontoret i Svendborg.

- De vil blive tilbudt at komme over på andre arbejdspladser i rederiet, siger kommunikationschefen.

Borgmester ærgrer sig

Lukningen ærgrer Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S), der har udtalt sig til DR Fyn.

- Jeg frygtede egentlig, at det ville ske. Men der er også noget i mig, der siger, at jeg ikke er så overrasket. Når en virksomhed på den måde pludselig bliver en del af noget større, så er det helt naturligt, at man sidder og kigger efter nogle synergieffekter, siger han til DR Fyn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce