x
Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Tjek lige afsenderen

Der er ikke noget så dejligt som undersøgelser og statistikker. I hvert fald ikke, når man sidder på en travl redaktion, der har brug for andre historier end den om, at nu kan de ikke finde ud af det med hinanden i toppen af Venstre igen.

Så kan man altid dykke ned i bunken af overraskende undersøgelser, der viser, at nu lever de ældre længere, og de unge drikker mere, og vi bruger flere lykkepiller og færre kondomer. Alt sammen belejligt hængt op på en eller anden ekspert eller rapport, så man ikke selv behøver at undersøge noget som helst.

Sådan gik det også i denne uge med rapporten om ”okse- og kalvekøds klima-påvirkning”, som Aarhus Universitet lagde navn til.

Her kunne man til de flestes overraskelse læse, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end oksekød.

Problemet var, at det var interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers Kvægafgiftsfond, der havde finansieret undersøgelsen. Fondens erklærede formål er at ”styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne”, som den skriver i første linje på sin hjemmeside. Og det gik det så rigtig godt med, indtil Information dykkede ned i tallene og fandt ud af, at i rapporten havde forskerne lagt klimabelastningen fra øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager sammen i én kategori og sammenlignet det med ét enkelt produkt; nemlig danskproduceret oksekød. Og vupti; når man lagde alle nydelsesmidlerne sammen, udgjorde de 28 procent af danskernes klimapåvirkning gennem fødevarer, mens oksekødet kun stod for 11-15 procent.

Det er selvfølgelig det rene vrøvl at bruge tallene på den måde. Blandt andet fordi danskproduceret oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Derfor er det ikke bestanden af danske malkekøer, vi påvirker, ved at købe flere bøffer i Brugsen. Det er i sidste ende indtægterne for kødkvægsproducenterne i Australien, USA, Brasilien og Argentina, man kan påvirke.

Om det er forskerne, der har kludret i kødundersøgelsen, er nu ikke så sikkert. De kan udmærket have lavet en fin undersøgelse, der viser, at også andre fødevarer end kød afsætter et voldsomt CO2-aftryk. Det var bare ikke sådan, undersøgelsen blev brugt i medierne. Og det har de formentlig været tilfredse med i Landbrug & Fødevarers Kvægafgiftsfond.

Nu kan man jo ikke forlange, at journalister kan gennemskue alle de forskningsresultater, undersøgelser og rapporter, der bliver lagt frem hver dag. Men som regel er det en god idé at tjekke afsenderen. Heldigvis har vi stadig mediebrugernes tillid. En undersøgelse fra maj i år viser for eksempel, at borgere i Danmark oplever, at journalistisk redigerede medier er mere vigtige end sociale medier for et oplyst samfund.

Rapporten er udført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet med støtte fra Dagspressens Fond og publiceres i samarbejde med Danske Medier. Men derfor kan konklusionen jo godt være rigtig nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce