Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Lad os bekymre os lidt mere

De kan være helt utroligt irriterende - men de har som regel en ret høj underholdningsværdi. Folk, der let bliver bekymrede, har tilsyneladende i vid udstrækning kombineret den egenskab med evnen til at meddelelse sig højlydt til omverdenen.

Sådan var det i hvert fald i denne uge, da det i første omgang gik ud over Quentin Tarantinos nyeste film ”Once upon a time … in Hollywood”, der havde premiere sidste torsdag.

Der var for eksempel folk, der i fuldt alvor mente, at Tarantino giver et stigmatiserende billede af hunderacen pitbull, fordi han lader hunden Brandy skambide en sindssyg hippie i de afsluttende scener. Oven i det blev filmanmelderen for The Guardian og Variety, Guy Lodge, bekymret over, at hovedrolleindehaveren Leonardo DiCaprio ikke har arbejdet sammen med en kvindelig instruktør siden 1995, og i det hele taget ikke gjort sit for at løfte minoritet-filmskabere.

Tweetet gik viralt. Og så var der ganske mange, der bekymrede sig over, at filmens kvindelige stjerne, Margot Robbies, ikke har lige så mange replikker som de mandlige stjerner, DiCaprio og Brad Pitt.

Oven i det var der selvfølgelig Bruce Lees familie, der blev sur over, at filmen fremstiller karatestjernen som en selvoptaget svækling, der får bank af en stuntman.

Men ugen havde også andre gode bekymringer at byde på. For eksempel præsenterede den danske modeskaber Stine Goya i denne uge en kollektion, hvor modellerne havde et tørklæde bundet om hovedet. Lidt ligesom Jacqueline Kennedy plejede at gøre.

Det gjorde så cand.merc. og forfatter og debattør Birgitte Baadegaard bekymret: ”Det er en kulturhistorisk bevidstløshed, der skaber en tolerance, som risikerer at blive et kollektivt tilbageslag for kvinder”, sagde hun eksempelvis til Berlingske og vævede sig ud i en dybere bekymring om, at løse gevanter og tørklæder vidner om, at modebranchen promoverer undertrykkende beklædningsgenstande.

Men ugens bedste bekymring er nok alligevel den tyske kvinde, der blev så bekymret over ligestillingen mellem kønnene i Berlin, at hun sagsøgte et helt drengekor. Kvinden havde forinden fået afslag på at få sin niårige datter optaget i drengekoret Staats- und Domchor Berlin. Pigens mor hævder, at korets afvisninger er diskriminerende "på en helt uacceptabel måde", fordi den krænker datterens ret til lige muligheder - i en institution, der modtager statsmidler.

På den måde er mulighederne for en god bekymring jo uendelige. Med inspiration fra denne uge kunne man jo bekymre sig over alt fra stigmatiserende tyskerhad hos foxterriere i "Matador" til banjospillere, der bliver nægtet optagelse i et harmonikaorkester. Der er nok at tage fat på - og engang imellem er de irriterende bekymringer faktisk ret underholdende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har du lært noget nyt i dag?

Det indbydende og varierede tag-selv-bord i medielandskabet varede i 10 år. Så længe siden er det, at DR åbnede DR K og dermed lukkede kultur i bred forstand helt ind til kakkelbordet i vores stuer. Siden er vi danskere ikke bare blevet beriget, men også forkælet med bl.a. dokumentarudsendelser om musikere, aftenlange operaer, smalle film og en ikonisk Kunstquiz. Hver dag kunne vi være sikre på at lære noget nyt. Om tre uger er kulturens tv-guldalder slut. Når halvdelen af DRs tv-kanaler fra 2. januar 2020 lukker, reduceres den linde strøm af oplysning og dannelse på DR K til en ugentlig dag på DR2 og en streamingkanal kaldet DR2+. Langt fra de oprindelige ambitioner, som den daværende medieredaktør havde om at ville "invitere alle, som gerne vil have oplevelser med kulturelt indhold, til det helt store tag-selv-bord med kunst, kultur, historie, musik, design, arkitektur, mode, dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden". Ak. Sådan skrev indbyggerne i Palmyra på deres dødes grave, og sådan kunne vi også sige nu. Eller også kunne vi mene, at det kun er rimeligt at lukke DR K, når mediebilledet har ændret sig så voldsomt i løbet af de seneste 10 år, som det har. Det er evident, at flow-tv taber terræn i en udvikling, der allerede er beskrevet vidt og bredt. Men anderledes er det med kulturprogrammerne. De bliver netop det meningsgivende og sammenhængende, når resten af verden bliver serveret i underholdende småbidder. Det er i kulturen, vores horisont har mulighed for at blive udvidet, når vi ikke kan rumme flere af Bagedystens festkager og end ikke kan hidse os op over, at Vild med dans handler lige så meget om seksualitet som benarbejde. Et plaster på såret er det derfor, når kulturminister Rasmus Prehn som en del af finansloven annullerer besparelser for i alt 764 millioner kroner på landets museer. Det redder desværre ikke DR K, men det giver os lejlighed til at slukke tv'et og søge ud i virkeligheden og blive klogere.

Annonce