Annonce
Erhverv

Redaktør: Nye iPhones i gamle klæder er klar opgradering

Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Det var småt med overraskelserne, da Apple lancerede nyt isenkram tirsdag, fortæller redaktør for tech-medie.

Overraskelser skulle findes i de små detaljer, da den amerikanske teknologigigant Apple tirsdag præsenterede tre nye iPhones ved en stort anlagt lancering i virksomhedens hovedkvarter.

Det fortæller Torben Vognsen, der var til stede i Cupertino, Californien.

- Der var ikke mange overraskelser. Det mest overraskende var måske, at kameraudskæringen ikke var så tyk, som den tidligere har været, og som mange havde frygtet, siger han.

Som så mange gange før var de fleste oplysninger om de nye iPhones lækket til pressen før lanceringen.

Apple har opgraderet produkterne på stort set alle parametre, men virksomheden holder fast i designet, som man kender fra forgængerne.

Det vil nok skuffe mange, mener Torben Vognsen.

- Det virker som om, at folk vil acceptere, at der nærmest ikke var sket noget med teknologien og funktionerne, hvis den bare så anderledes ud, siger han og tilføjer:

- Hvis du kigger på, hvad den kan, så er der forbedringer på alt. Der er ikke en eneste ting, der ikke er blevet opgraderet, og det er blevet væsentligt forbedret på flere punkter.

Torben Vognsen hæfter sig især ved den ekstra batterilevetid og et væsentligt bedre kamera til både foto og video som iPhone 11-generationens største salgspunkter.

Dertil kommer bedre robusthed over for stød, der gør, at skærmen bedre vil kunne modstå tab på gulvet.

Tidligere har Apple lavet store justeringer på designet af iPhonen. De seneste generationer har designet dog lignet forgængeren - for ikke at tale om konkurrenternes topmodeller.

Det er der ifølge Torben Vognsen en god grund til.

- Alle telefoner fra alle producenter ligner hinanden i dag. Det er fordi, der ikke findes en bedre formfaktor, og det kan ikke lade sig gøre at blive ved med at redesigne dem, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce