Annonce
Livsstil

Reality Check: I stødet til en munter aften

####¤¤

Spillets navn er det engelske udtryk for, hvad der sker, når en påstand møder virkeligheden. Elementet kendes fra spil som Ego og Det Dårlige Selskab, hvor det gælder om at luske pinligheder eller hemmeligheder ud af sine modstandere. I dette spil er tilføjet en helt særlig form for afstraffelse i form af en ”taser”, altså en lille 9V strømpistol, som rundens ”bøddel” kan tildele ufarlige, men mærkbare, elektriske stød med.

På grund af taseren kan spillet absolut ikke anbefales til små børn, og vi satte derfor familiens 20-årige datter til at teste spillet i forbindelse med en julefrokost sammen med venner af begge køn.

Spillet er meget simpelt og hurtigt at lære. På skiftet læses kort op med et udsagn, for eksempel ”Hvem taler mest uden at lytte til andre?” Deltagerne stemmer hemmeligt om, hvem af de tilstedeværende, det passer bedst på. Kortene har point fra -1 til +1, og vinder er den, der får flest point, uanset antallet af kort. Spillets muntre tvist er, at nogle af kortene er ”stødkort”, hvor vinderen i stedet for et kort, får tildelt et stød på underarmen.

Designet er godt, selv om flere af farverne på kortene er så tæt på hinanden, at de kan være svære at skelne i dunkel belysning. Jo flere runder, man kan spille, jo sjovere er det, så det er et plus, at runderne er så korte. Det er sjovt at få stød og giver en god stemning omkring bordet. De hurtige runder gør spillet velegnet til en festlig ungdomsaften, og heldigvis er der mange kort, så man kan spille spillet flere gange.

Hvis Reality Check skal udsendes i en ny udgave, foreslår testspillerne en mulighed for at lave egne kort, at pointsystemet ændres, så man kan få flere point, at der er checkpoint halvvejs i spillet, at spørgsmålene opdeles i kategorier … og flere konsekvenser for den, der taber.

De syv testspillere gav spillet fra tre til fem stjerner, hvilket gav et gennemsnit på 3,785. Da fire af dem gav fire stjerner, ender bedømmelsen på et beskedent firtal.

(GameInventors, Fra 15 år, 3-8 spillere, 349,95 kroner)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce