Annonce
Indland

Rapport: Sundhedssystemet kan ikke kommunikere med mænd

Mænd har svært ved at tale om sundhed og sygdomme. Det skal sundhedsvæsnet blive bedre til at forstå.

Kontakten med praktiserende læger, tandlæger og psykologer er en stor udfordring for mange mænd. Det fastslår en ny rapport, der er udarbejdet af Selskab for Mænds Sundhed i samarbejde med 30 ledende sundhedsfolk i Danmark.

Spørger man Svend Aage Madsen, formand for Selskab for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet, skyldes det, at mænd generelt har sværere ved at forholde sig til sygdom og sundhed, end kvinder har.

- Mænd er generelt gode til at skubbe bekymringer fra sig. De har også en tendens til at tænke, at de skal klare sig selv, så de er ikke gode til at søge hjælp generelt, hvilket er en barriere.

- Dialogen med lægerne er en anden barriere. Mændene føler ofte, at lægerne ikke forstår, hvad de siger til dem og omvendt, siger Svend Aage Madsen til Ritzau.

Selskab for Mænds Sundhed understreger i rapporten, at det primære sundhedsvæsen skal blive mere opsøgende overfor mændene. Og det er Svend Aage Madsen helt enig i.

- Vi mener, at sundhedspersonalet skal uddannes bedre til at kommunikere med mændene. De skal blive bedre til at stille meget mere konkrete spørgsmål til mændene, så de kan forstå hinanden.

- Samtidig skal vi have lægerne ud, hvor mændene er. Det er vigtigt, at de praktiserende læger bliver mere opsøgende, og er til stede eksempelvis på arbejdspladser og i boligområder, så det bliver lettere at komme i kontakt med dem, siger Svend Aage Madsen.

Mændene er ikke kun udfordret i deres kontakt med praktiserende læger, tandlæger og psykologer. Kommunikationsproblemerne går igen, når de mandlige patienter rykker videre til hospitalerne.

- Man kan desværre ikke sige, at relationen mellem mænd og sundhedsvæsen er bedre på hospitalerne. Der er læger og sygeplejersker heller ikke uddannet i at kommunikere med mændene, siger Svend Aage Madsen

Alligevel mener han, at en indsats i forhold til det primære sundhedsvæsen også vil gavne, hvis uheldet er ude og mændene skal i behandling på hospitalet.

- Jeg tror i allerhøjeste grad, at det vil hjælpe på hospitalerne, hvis forholdet mellem mænd og det primære sundhedssystem bliver bedre. Det handler nemlig om at lægge et fundament for en god dialog, siger Svend Aage Madsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce