Annonce
Odense

Rapport slår alarm: Fuglelivet i Odense Fjord er kollapset

Ornitologerne har lavet en minutiøs gennemgang af fuglelivet i og omkring Odense Fjord. Formand Henrik Kalckar Hansen og de andre fynske ornitologer kalder udviklingen i fuglelivet for et kollaps. Foto: Nils Svalebøg

Ornitologer har lavet optælling af fuglene i og omkring Odense Fjord. Både trækfugle og vadefugle er gået voldsomt tilbage i antal, selv om området er udpeget som særligt EU-beskyttet.

Odense Fjord er i dyb krise, når det gælder fuglelivet. En optælling af en række fuglearter foretaget i 2018 sammenlignet med en tilsvarende optælling i 1999 viser alarmerende tilbagegange over næsten hele linjen. Alene antallet af trækfugle er gået tilbage med 50.000, og tre fjerdedele af en lang række arter af ynglefugle er væk.

Det er Dansk Ornitologisk Forenings Fynsafdeling (DOF Fyn), der står bag optællingen, som blev offentliggjort i november. Ornitologerne kalder udviklingen for fuglelivet "et kollaps".

Faktisk er vi derhenne, hvor forudsætningerne for, at det meste af Odense Fjord blev udpeget til EU-beskyttet Natura 2000-område, ikke længere er til stede. Med andre ord: Den natur, der var en særlig forpligtigelse til at passe på, er der ikke blevet passet godt nok på.

- Det er jo vores berettigelse i DOF at gøre opmærksom på, at vi ikke lever op til de krav, siger Henrik Kalckar Hansen, der er formand for DOF Fyn.

Han har uden det store held forsøgt at få politisk respons på rapporten. Dog blev den tirsdag på foranledning af det nu forhenværende byrådsmedlem Brian Skov Nielsen (EL) diskuteret som et orienteringspunkt.

Annonce

Ynglefugle ved fjorden

Udvalgte tal for ynglefugle ved Odense Fjord ifølge DOF Fyns rapport:Knopsvane: 1999: 147 par. 2018 31-32 par.

Gravand: 1999: 65 par. 2018: 8-9 par.

Ederfugl: 1999: 1189 par. 2018: 214 par.

Strandskade: 1999: 95 par. 2018: 19-24 par.

Rødben: 1999: 151 par. 2018: 35-37 par.

Vibe: 1999: 123 par. 2018: 44-50 par.

Hættemåge: 1999: 6000 par. 2018: 1682 par.

Der er også fuglearter, der er gået frem. I 1999 ynglede ingen skarver ved fjorden. Nu er der 268 par. Grågåsen er er gået fra et par til 108, og sølvmågen er noget nær fordoblet fra 525-555 par i 1999 til 1060-1102 i 2018.

Havørn over Stige Ø. Havørnen er en ornitologisk succeshistorie, mens blishønen, som ørnen har fanget, er gået voldsomt tilbage i antal, fordi bundvegetationen er forsvundet fra fjorden. Foto: Nils Svalebøg

Mange forklaringer

Forklaringerne på de store tilbagegange er mange, og det er måske et problem i sig selv, at der ikke er en enkelt skurk eller rygende pistol. Det er, som Henrik Kalckar Hansen formulerer det, ikke ligesom at se et tv-program om en abeart, der er ved at uddø, fordi regnskoven bliver fældet.

I visse tilfælde er der en enkeltstående forklaring på tilbagegangen. Det gælder vadefuglen hjejlen, som på Vigelsø havde Danmarks næstvigtigste rasteplads under efterårstrækket. De bedste år kunne der i oktober-november være op til 24.000 hjejler på Vigelsø. I 2018 var tallet faldet til 4000. Det skyldes, at et digebrud i forbindelse med stormen Bodil i 2013 ødelagde Vigelsøs ferskvandssø og ændrede forholdene på øen til det værre for hjejlerne.

Som Henrik Kalckar Hansen ser det, er det ikke muligt om at genoprette forholdene med en ferskvandssø på Vigelsø, men han håber, at der kan skabes lignende betingelser for hjejlerne ved at naturgenoprette andre steder ved fjorden.

Grågæs på vej over fjorden. En af de meget få arter, der er gået frem. Foto: Nils Svalebøg

Ålegræs

For andre fuglearter gælder andre forklaringer: Ålegræsset er forsvundet i store dele af fjorden. I Egensedybet (farvandet sydvest for Enebærodde) er der ikke længere ålegræs, og det betyder, at arter som knopsvane og blishøne, der tidligere i tusindvis benyttede denne del af fjorden som rasteplads, nu er forsvundet derfra. De to arter raster stadig i flokke i farvandet omkring Seden Strand, men ikke i nær så stort antal som for et par årtier siden.

Knortegåsen og sangsvanen er andre arter, der har levet af ålegræs og havgræs. Førstnævnte, som for årtier siden kunne tælles i tusinder, er næsten forsvundet, mens sidstnævnte er gået markant tilbage. Fælles for de to er, at de æder bundvegetationen, hvis den findes. Og nu, hvor det står skidt til med ålegræs og havgræs, går sangsvanerne i stedet på land for at fouragere, hvilket kan være til gene for landmændene.

I alt fortæller DOF Fyns rapport, at 50.000 trækfugle er forsvundet fra Odense Fjord.

Vadefuglene

Vibe, rødben og strandskade er blandt de mest almindelige danske vadefuglearter. Fælles for de tre er, at de er gået markant tilbage som ynglefugle ved fjorden. Viben til lige godt en tredjedel, rødben til en fjerdedel og strandskade til en femtedel af, hvad bestanden var i 1999.

Helt skævt står det til med klyden, som Danmark har en særlig international forpligtelse til at passe på, og som endda kortvarigt ramte overskrifterne i forbindelse med planerne for øen Lindholm: I 1999 var der 116 par klyder omkring Odense Fjord. I 2018 er tallet faldet til otte.

Det er ikke mindst på fjordens mange øer og holme, der er sket et kraftigt fald, og igen er forklaringerne mangfoldige. Det kan både være forhøjede vandstande, som vi har oplevet dem i disse uger, der eroderer øerne, og det kan være sommerens lave vandstande, der har gjort det muligt for ræve at komme fra fastlandet til øerne.

Det er ikke alle fuglearter, som er gået tilbage ifølge DOF Fyns rapport. Grågås, skarv og sølvmåge er alle i markant fremgang som ynglefugle, hvilket følger tendenserne i resten af landet. Sølvmågens fremgang - en fordobling over 20 år - er faktisk et problem, idet den æder de andre fugles æg og unger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce