Annonce
Udland

Rapport: Regnskoven i Amazonas står i flammer

Bruno Kelly/Reuters
Antallet af brande i Brasiliens regnskov er vokset eksplosivt under præsident Jair Bolsonaro.

Antallet af skovbrande i Brasilien steg i årets første otte måneder til rekordhøjde.

Det viser nye officielle data på et tidspunkt, hvor kritikken hagler ned over landets præsident, Jair Bolsonaro, fordi han tillader uhæmmede ødelæggelser af regnskoven i Amazonas.

Der blev registreret omkring 73.000 skovbrande mellem januar og august, mens der i hele 2018 blev registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning (Inpe).

Det er det største antal skovbrande siden 2013.

- Det, som vi er vidner til, er tiltagende afskovning, siger Ricardo Mello fra Verdensnaturfonden WWF's Amazon Program.

Skovbrandene tager som regel til i den tørre årstid, som normalt slutter i oktober eller i begyndelsen af november, når jord ryddes for skov for at gøre plads til afgrøder eller græsningsarealer.

Et skovområde på størrelse med en fodboldbane forsvinder hvert minut, viser satellitdata.

Tyk røg fra de omfattende brande har i den seneste tid ligget over større byer og i nogle tilfælde forhindret rutefly i at lande. Røg fra brandene var mandag skyld i, at millionbyen São Paulo henlå i mørke i timer.

Brandene er ofte påsat af personer, som vil have ryddet regnskov for at få jord til landbrug.

Da Bolsonaro kom til magten ved årsskiftet, blev ansvaret for Amazonas flyttet fra miljøagenturet til Landbrugsministeriet, hvor landbrugslobbyen har stor indflydelse.

Bolsonaro ønsker bedre muligheder for at udvikle Amazonas, der er hjem for omkring 20 millioner brasilianere.

Præsidenten kritiseres fra mange hold for sine planer om at få omlagt større naturområder til landbrug og minedrift. I miljøorganisationer kaldes Bolsonaro for "miljøfjendtlig" på grund af hans støtte til skovhugst, mineindustri og landbrug, som nedbryder regnskoven.

Norge meddelte torsdag, at landet går sammen med Tyskland i et initiativ, hvor alle beskyttelsessubsidier til Brasilien indstilles, fordi landet ignorerer ødelæggelser af regnskoven.

Bolsonaro afviser de data, som kommer fra Inpe. Præsidenten siger, at der er tale om løgne, og han har fyret en ledende medarbejder i organisationen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce