Annonce
Indland

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, viser rapport fra styrelse.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen.

Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.

Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen.

Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.

- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.

Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

Rapportens konklusion er et "kæmpe stort problem", mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.

- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.

- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.

Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.

- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.

- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.

I kommunernes forening, KL, fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en "kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge".

Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce