Annonce
Udland

Rapport: Hvert sjette barn boede i 2018 i konfliktområder

Aaref Watad/Ritzau Scanpix
Regeringer verden over må handle for at hjælpe børn i konfliktområder, som er mere udsatte end før, mener ngo.

I 2018 var det hvert sjette barn i verden - svarende til i alt 415 millioner børn - der boede i et konfliktområde.

Annonce

Det viser en rapport offentliggjort torsdag af Red Barnets internationale hovedorganisation, Save The Children.

Tallet er dobbelt så højt som i 1995 og bør ifølge organisationen få regeringer verden over til at gøre mere end i dag.

- Det er rystende, at verden kigger på, mens børn bliver udset som mål, uden at det fører til straf, siger Inger Ashing, direktør for Save the Children.

- Siden 2005 er mindst 95.000 børn blevet dræbt eller lemlæstet, titusinder er blevet bortført, og millioner af børn kan ikke få adgang til uddannelse eller sundhedssystemet, efter at deres hospitaler er blevet angrebet.

Ifølge organisationen er krige generelt blevet mere farlige for børn.

Det skyldes, at unge og børn har en øget risiko for at blive såret eller dræbt, rekrutteret af militære grupper eller udsat for seksuelle overgreb.

Direktør Inger Ashing advarer om, at børns liv vil fortsætte med at blive "ødelagt", hvis ikke der bliver gjort noget, og hvis mange gerningsmænd fortsat slipper for straf.

Tilfælde af "grove krænkelser" mod børn er steget med 170 procent siden 2010, står der i rapporten ved navn "Stop the War on Children".

Børn i Afrika er blandt dem, der er mest påvirket. Her bor 170 millioner i krigszoner.

Dog er der en højere andel af børn, som er påvirket i Mellemøsten, hvor næsten hver tredje boede i et konfliktområde i 2018.

For enkeltlande står det værst til i Afghanistan, som er efterfulgt af Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Irak og Mali.

De forskellige trusler, som henholdsvis drenge og piger står overfor, er blevet analyseret i rapporten.

- Piger har en langt højere risiko for at blive udsat for seksuel eller andre former for kønsbaseret vold samt barneægteskab, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, står der i rapporten.

- Drenge er i langt højere grad udsat for drab og lemlæstelse, bortførelser og rekruttering, tilføjes det.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce