Annonce
Fyn

Rapport fra Justitsministeriet: Utilstrækkelig behandling til 33 psykisk syge som endte på anklagebænken

Ifølge en grundig gennemgang af mentalundersøgelser fra 2016 har 33 syddanske psykisk syge ikke fået tilstrækkelig hjælp fra psykiatrien. De endte senere i retten. Foto: Peter Leth-Larsen
33 psykisk syge fra Region Syddanmark, der blev mentalundersøgt i 2016 i forbindelse med retssager, har fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling i Region Syddanmark i tiden op til, de blev sigtet. Det vurderer en rapport fra Retspsykiatrisk Klinik i Justitsministeriet, der kæder mangelfuld behandling sammen med kriminalitet.

Retssager mod 33 psykisk syge kunne muligvis være undgået, hvis de tiltalte havde fået den fornødne psykiatriske hjælp fra Region Syddanmark.

Det er vurderingen i en rapport fra Retspsykiatrisk Klinik i Justitsministeriet, der på vegne af regionerne har analyseret flere hundrede mentalerklæringer fra andet halvår af 2016. Mentalerklæringerne er blevet brugt i forbindelse med retssager mod 218 personer, hvor anbefalingen har været dom til psykiatrisk behandling i stedet for almindelig straf.

Dagbladet Politiken har tidligere beskrevet hovedkonklusionerne på landsplan, hvor der ifølge den opsigtsvækkende analyse er sket utilstrækkelig behandling i 74 procent af de undersøgte sager. Erklæringerne er blevet gennemgået af overlæge Gitte Ahle, der er en af landets mest erfarne retspsykiatere og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vores vurdering er, at hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg. Samlet er det vurderingen i tre ud af fire sager, at kriminaliteten muligvis kunne være forebygget med en bedre behandling. Det værste er, at alle, der arbejder i retspsykiatrien, udmærket ved det. Det nye er, at vi har en omfattende dokumentation, udtalte overlægen fra Region Hovedstaden til Politiken.

Annonce

Den utilstrækkelige behandling

Blandt de 162, der ifølge Retspsykiatrisk Klinik ikke har fået tilstrækkelig behandling, er der i høj grad tale om enten manglende indlæggelser eller for tidlige udskrivelser. Det gælder hele 90 procent.

82 procent har ikke fået den nødvendige medicinske behandling, mens 66 procent ikke har fået fulgt tilstrækkeligt op på deres forløb - det gælder for eksempel ved udeblivelser. Og for 43 procent gælder det ifølge rapporten, at de ikke har fået en diagnose, som de burde have fået.

Ved den seneste kontakt med psykiatrien havde 118 af de 218 fået diagnosticeret en form for skizofreni. Efter mentalundersøgelserne havde 139 en sådan diagnose.

Forskellen kan skyldes, at der ved mentalundersøgelserne er bedre tid til at være omhyggelig med at diagnosticere end ved den tidligere kontakt med psykiatrien, lyder det i rapporten.

Derudover vurderes det, at 88 procent af de mentalundersøgte, som man vidste havde et misbrug, ikke har fået tilstrækkelig behandling for dette.

Kryber til korset

Af de 218 mentalerklæringerne hører de 47 til Region Syddanmark og er blevet udarbejdet på den psykiatriske afdeling i Middelfart. Og 72,3 procent - det svarer til 33 personer - har i tiden op til forbrydelserne ikke fået den hjælp, de havde behov for, lyder det i en opgørelse, avisen har fået aktindsigt i.

Den overordnede rapport blev drøftet på et møde i Region Syddanmarks psykiatri- og socialudvalg i sidste uge, og udvalgsformand Thies Mathiasen (DF) ser med stor alvor på konklusionerne.

- Vi er klar til at krybe til korset, for vi har heller ikke gjort det godt nok. Det er jo tydeligt, når tre ud af fire ikke er blevet behandlet ordentligt. Vi skal selvfølgelig oppe os. Både personalet og forvaltningen er klar over, at det her ikke er godt nok. Og sammen med Danske Regioner skal vi se på, hvad der kan gøres bedre. Det er vigtigt, at vi får behandlet de her mennesker så godt som muligt.

I Syddanmark har 33 ud af de 47 undersøgte ikke fået tilstrækkelig behandling. Hvad tænker du om det?

- Det er overraskende, at det er så mange, og der er ingen tvivl om, at der er nogle opgaver, som skal løftes bedre. Personalet gør alt, hvad det kan, men både læger og sygeplejersker er i undertal og løber stærkt for at leve op til behandlingsgarantier og diagnosegarantier. Der er ikke sat store summer af på området fra regeringens side. Økonomien er noget anspændt, siger han.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om penge. Thies Mathiasen, der også sidder i Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, mener, man bør se på muligheden for et større samarbejde med privatpraktiserende psykiatere.

Han peger også på, at samarbejdet mellem kommunernes misbrugsbehandlere og regionens psykiatri bør styrkes, selvom hans fornemmelse er, at der er sket en forbedring i de senere år.

- Jeg så helst, at man fik et team bestående af misbrugsbehandlere fra kommunen og behandlere fra psykiatrien, som satte sig sammen og vurderede de her personer enkeltvis. Problemet, som også beskrives i rapporten, er, at man i psykiatrien kan have tendens til at sige, at man ikke kan behandle patienten, før der er taget hånd om et misbrug. Og at kommunens misbrugsbehandlere omvendt siger, at man er nødt til at tage sig af det psykiatriske først.

Tidligere straffet

Rapporten fortæller ikke, hvilke former for kriminalitet de syddanske psykisk syge var anklaget for, men blandt hele gruppen på 218 personer drejede 42 procent af sagerne sig om vold eller vold mod offentligt ansatte, 12 procent om grov vold, otte procent om ildspåsættelse og seks procent om enten drab eller drabsforsøg.

Der er tale om samlet set syv drab og seks drabsforsøg, og vurderingen lyder, at behandlingen op til disse forbrydelser har været utilstrækkelig i 11 af de 13 sager. I netop disse sager er det ikke kun Gitte Ahle, men også fire-seks andre retspsykiatere, der har gennemgået mentalerklæringerne. Det fremgår ikke af rapporten, hvor i Danmark disse sager har fundet sted.

Af de 218 personer, der er blevet mentalundersøgt, havde kun 15 ikke tidligere været i kontakt med psykiatrien. Hver femte er tidligere blevet straffet for alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er ikke undersøgt, hvor mange af de 218 som er endt med at blive dømt ved retssagerne, oplyser Gitte Ahle.

Danske Regioner har kaldt konklusionerne i rapporten alvorlige og har varslet en række nye forslag til, hvordan behandlingen af patienter i psykiatrien kan forbedres. Forslagene ventes klar inden sommerferien.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce