Annonce
Indland

Rapport: Der mangler 18 milliarder kroner til jernbanen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Banedanmark har brug for ekstra penge til at vedligeholde jernbanenettet, viser udkast til rapport.

Jernbanenettet er så nedslidt, at der skal tilføres yderligere 18 milliarder kroner til vedligehold og reinvestering de kommende ti år.

Ellers kommer der endnu flere forsinkelser og regulære nedbrud af togdriften.

Det viser et udkast til en rapport, som Banedanmark har sendt til transportministeren, ifølge Jyllands-Posten.

De 3,1 milliarder kroner årligt Banedanmark de kommende år vil modtage årligt til reinvestering og vedligehold er ifølge rapporten ikke nok.

Der er behov for 4,9 milliarder kroner årligt for at sikre en "optimalt vedligeholdt bane", skriver Jyllands-Posten.

Over ti år er det 18 milliarder kroner ekstra.

Ekstra Bladet har ligeledes set et udkast til en rapport fra Banedanmark.

Ifølge Ekstra Bladet lyder det i rapporten, at Banedanmark inden for de næste ti år har så store økonomiske problemer, at det ikke er muligt at vedligeholde banenettet på en tilfredsstillende måde.

I rapporten står der ifølge Jyllands-Posten, at det er "vigtigt at reinvestere i banen og udskifte anlægselementerne, inden de bryder sammen med store trafikale konsekvenser til følge".

Det fremgår også, at udgifterne til vedligehold og reinvestering vil blive større og større, jo længere tid der går, før pengene er fundet.

Ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) er rapporten ved at blive kvalitetssikret. Han vil derfor ikke kommentere de konkrete milliardbeløb.

Men han siger til Jyllands-Posten, at "det er velkendt, at der har været investeret for lidt i jernbanen".

SF har tænkt sig at kalde transportministeren i samråd. Her skal han redegøre for, hvad der er sket, og hvordan der kan komme styr på det.

- Jeg synes, at det ser rigtig alvorligt ud, hvis det her udkast holder stik. Og det er helt nye tal for mig, siger transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) til Ritzau.

- Jeg synes, at det er enormt chokerende at se, at der er et efterslæb, der er så voldsomt hos Banedanmark.

Banedanmark ønsker ikke at kommentere udkastet til rapporten.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Ekstra Bladets hjemmeside
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce