Annonce
Sydfyn

Rangliste fra byggeri: Drøftes først med erhvervsrådet på Langeland

Byggeriet her er godt nok fra 2017, hvor Dansk Byggeri målte på lidt flere ting end i 2019. Det er Lidl i Rudkøbing, som opføres på billedet. Arkivfoto: Kenneth Skipper
Først skal erhvervsrådet give sit besyv med.

LANGELAND: Da Langelands kommunalbestyrelse mandag holdt sit årlig møde med Strynø som fysisk ramme, skulle de 15 medlemmer som led i en ret fyldig dagsorden have drøftet Langelands placering på den nye rangliste fra Dansk Byggeri om kommuners erhvervsvenlighed.

Listen må ikke forveksles med den tilsvarende fra Dansk Industri, som Langeland denne gang ikke deltager i.

Sagen om Dansk Byggeris rangliste blev dog udskudt til en senere lejlighed i kommunalbestyrelsen, da man godt vil have Erhvervsråd Langelands mening om ranglisten først.

Langeland er gået 17 pladser tilbage og ligger nu som nummer 80 blandt de danske kommuner.

Man bliver målt på 23 forskellige ting, blandt andet nogle, som den enkelte kommune ikke selv har nogen indflydelse på.

Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udliciteringer samt kommunale investeringer, ordninger for erhvervsaffald med mere er nogle af de ting, Dansk Byggeri tager med, når ranglisten udarbejdes.

I nogle tilfælde har Langeland er rangering som nummer et. Det gælder blandt andet emnet "Politik om erhvervspraktik i folkeskolen".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce