Annonce
Erhverv

Rammerne er der: Vagt fokus på efteruddannelse

Firmaerne skriver på kvalificeret arbejdskraft og rammerne er der til at styrke de ansatte med efteruddannelse, men der skal være endnu mere fokus på at motivere virksomhederne til at gøre brug af mulighederne, lyder det fra dagens klummeskriver. Arkivfoto
Den nye regering har en stor opgave i at styrke indsatsen for efteruddannelse i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, men samtidigt har for travlt og for lille motivation til at sende de ansatte på skolebænken, lyder det fra dagens klummeskriver, direktør for Tietgen, Annette Vilhelmsen.

Giv en mand en fisk, og han er mæt i dag. Lær ham at fiske, og han er også mæt i morgen, således lyder en gammelkendt talemåde. I en stærk dansk højkonjektur skal vi nøje overveje, hvordan vi lærer virksomheder og den enkelte ”at fiske”. Det er ikke ambitiøst nok, alene at spise de fisk, som lander på ens bord. I en tid præget af kortsigtet profitmaksimering og idolisering af den arbejdsomme innovatør, der på rekordtid skaber store økonomiske resultater, er vi nødt til at være modige. Det er, mens det går godt, vi skal lægge til side til vinteren og de dårlige tider.

Det er snart to år siden, at den forhenværende regering sammen med arbejdsmarkedets parter indgik en ambitiøs trepartsaftale, som indeholder særlige indsatser, der skal styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Intentionerne i aftalen er gode, men vi savner stadig at se voksen-efteruddannelsen (VEU) blomstre. Den nye regering med Socialdemokratiet i spidsen har en stor opgave foran sig. De skal skabe bedre rammer for både virksomheder og den enkelte til at søge opkvalificering og uddannelse gennem et stadigt længere og omskifteligt arbejdsliv.

I Fyens Stiftstidende mandag d. 5. august står det klart, at på trods af at revisionsfirmaets BDOs årlige SMV-barometer viser, at 41 procent af disse mindre virksomheder har rekrutteringsudfordringer, er villigheden og fokus på efteruddannelse stadig for vag. Det går ganske enkelt for godt til, at virksomhederne sender deres medarbejdere på reel opkvalificerende uddannelse. De har ikke tid, ”der er jo fisk nok”.

Dette er ikke ny viden. Tilbage i 2017 satte Politiken også fokus på udfordringerne:

”Godt hver tredje – 35 procent – virksomheder i industrien har fokus på efteruddannelse, viser en rundspørge blandt 548 tillidsfolk fra fagforbundet Dansk Metal. Da tillidsfolkene i 2015 blev spurgt om de oplevede, at deres virksomhed arbejdede målrettet med at øge medarbejdernes kompetencer, svarede 50 procent, at de gjorde de.

Det er overraskende, at fokus på efteruddannelse falder. Det er et paradoks, at virksomhederne på den ene side efterspørger kvalificeret arbejdskraft og så ikke er så optaget af efteruddannelse, siger cheføkonom Thomas Søby fra Dansk Metal.”

Så foreløbig er der gået to – tre år, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft er steget, hvor virksomhedernes vækst udfordres af mangel på kvalifikationer, og i dag inden for visse brancher er der slet ikke nok arbejdskraft. Trepartsaftalen var rammen, som skulle sikre, at medarbejderne kunne opnå ønskede kvalifikationer. Vi må derfor konstatere, at det ikke er rammerne, der mangler. Men hvad er det så?

Der kommer en regning, der skal betales, når dampen har forladt den fløjtende samfundskedel. Vi har brug for at investere i hinandens fremtid, at virksomhederne ser længere frem end næste kvartalsregnskab. Kan vi lette en anelse på speederen og med det lange lys på, identificere fremtidens kompetencekrav, så kan vi i rette tid uddanne nye medarbejdere eller opkvalificere eksisterende.

I Odense har vi stadig en for høj ledighed, udviklingen går dog med små skridt den rette vej. Det glæder mig af knap 38 procent af de små og mellemstore virksomheder i Odense har planer om at ansætte praktikanter eller elever i det kommende år. Det ligger over andre store provinsbyer, men er stadig et område vi skal have virksomhedsejerne til at satse endnu mere på.

Men det er ikke kun viljen til at ansætte praktikanter og elever, der skal til. Der skal også vilje og mod til at understøtte de medarbejdere, som ønsker at opkvalificere sig. Og ja, der kan være en risiko for, at dygtige medarbejdere søger andre græsgange. ”Hvad glæde har virksomheden så af sine investeringer?” Her er det vigtigt at virksomhederne tænker i større sammenhænge. For gennem et langt arbejdsliv vil medarbejdere naturligt søge nye udfordringer, og kan medarbejderen ikke få dem i én virksomhed, ja, så har trofastheden ikke længere stor værdi. Hverken for den enkelte medarbejder eller på ledelsesniveau. Og glad er den virksomhed, som modtager en topkvalificeret og motiveret medarbejder. Mon ikke den ligning over tid går op i det samlede virksomhedsspil.

Ved årets udgang lukker de nuværende VEU-centre. Her har ledige, virksomheder og beskæftigede i flere år kunnet få lokal vejledning. Denne opgave overgår nu til et digitaliseringsværktøj. I fremtiden skal man søge vejledning og tilmelde sig efteruddannelse ud fra en fælles platform eVejledning.dk. Et modigt valg, som vi skal holde et skarpt øje med. Det må ikke være teknologi, der begrænser eller besværer adgangen til eller forståelsen af uddannelsesmuligheder for voksne. Fra uddannelsesinstitutionernes side er vi fortsat klar til at yde vejledning og sammensætte forløb ud fra de behov som kursister, virksomheder, jobcentre, faglige organisationer med flere måtte have og få i fremtiden.

Værdien af et godt arbejdsliv kan gøres op på mange måder. Vi taler meget om øget vækst og tænker nok oftest som økonomisk vækst. Med efteruddannelse, opkvalificering og uddannelse kan det gode arbejdsliv understøtte både den enkelte medarbejder og virksomhederne uanset om det er private eller offentlige arbejdspladser. Et dårligt arbejdsliv kan aldrig betale sig, hverken for den enkelte, for virksomhederne eller for samfundet. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at vi jager den vækst, optimering og udvikling som på sigt understøtter væksten i det gode arbejdsliv.

Vigtigst lige nu er at sætte ind der hvor gevinsten (fangsten) bliver størst på sigt. At kunne uddanne sig livslangt er en gave, som kun bliver af større værdi jo mere den bliver brugt.

Annonce

Annette Vilhelmsen

Annette Vilhelmsen, 59 år, bor i Kerteminde. Direktør for uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense siden august 2016.

Baggrund: Uddannet kontorassistent, lærer og cand.pæd. Underviser, konsulent og leder af Videncenter for Frie skoler. Medlem af Kerteminde Byråd i næsten 11 år. Medlem af Folketinget 2011-2015. Formand for SF, hvor hun i en periode først var erhvervs- og vækstminister og senere børne-, social- og integrationsminister. Siden 2015 medlem af Hovedbestyrelsen for DGI.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Kor a la Carte i Åsum

Debat

Chefredaktøren anbefaler: Frygt er terrorens farligste virkemiddel

Retten i Odense valgte at dobbeltlukke dørene i landsdækkende mulig terrorsag og nedlægge navneforbud trods protester fra pressen. Manden blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Læs historien her

Annonce