Annonce
Odense

Borgmester går imod eksperternes råd: Vil ikke lukke folkeskoler i Odense

Arkivfoto: Anne Bæk/Scanpix
På trods af velfærds-taskforcens ekspertanbefalinger om at tage et kritisk kig på antallet af folkeskoler i byen vil borgmester Peter Rahbæk Juel (S) nu give en garanti for, at der ikke bliver lukket nogen folkeskoler - med undtagelse af Vollsmose.

- For borgenes og børnenes skyld skal der udvikles en ny skolestruktur i Odense. Både skoledistrikternes størrelse og antal bør være en del af en ny, langsigtet løsning.

Sådan lød det kort før sommerferien fra den velfærds-taskforce, borgmester Peter Rahbæk Juel (S) selv stod i front for at sætte sammen og bede om bud på, hvordan velfærden til en stigende mængde børn og ældre bedst sikres.

Men nu fastslår borgmesteren, at han ikke ønsker at følge det ekspertråd og den ekspertopfordring til at skære i antallet af skoler. Tværtimod vil han give en garanti for, at de folkeskoler, Odense rummer i dag, også er det antal skolematrikler, børnene har i fremtiden.

Undtaget er den varslede lukning af H.C. Andersen Skolen i forbindelse med omdannelsen af Vollsmose.

- Folkeskolerne er rygraden i vores lokalsamfund, og dem skal vi værne om, mener Rahbæk Juel.

- Og jeg tror på, vi ved at sende et tydeligt signal om, at vi har det rigtige antal skolematrikler, og ingen derfor skal frygte skolelukninger, kan få det bedste grundlag for sammen med de enkelte lokalsamfund at få en konstruktiv debat om, hvordan vi kan skabe stærke og bæredygtige skoler.

Annonce

Taskforcens skoleanbefalinger

Odenses velfærds-taskforce blev nedsat i marts for at give bud på, hvad der skal til for at sikre fremtidens velfærd til det stigende antal børn og ældre, der om 10 år alene i Odense efterlader en ekstra velfærdsregning på over en halv milliard årlige kroner og et behov for 1100 ekstra medarbejdere i daginstitutioner og ældrepleje.

Taskforcen har blandt andet peget på, at børnenes muligheder i livet i for høj grad afhænger af, hvor i byen de vokser op, fordi der er så store forskelle på Odenses folkeskoler målt på både karakterer, sundhed, fravær og klassekvotienter. På den baggrund har taskforcen anbefalet følgende:

Skab en ny skolestruktur: Kig både på skoledistrikternes størrelse og antal og på klassedannelse. Prioriter profil- og ungeskoler.

Få fraværet ned: Sænk grænsen for bekymrende fravær fra 20 til 15 dage.

Sæt loft over tosprogede: Indfør et max-antal på for eksempel tre børn, der har svært ved dansk, i hver af de yngste klasser.

Fordel eleverne bedre: Lav en mere ligelig social fordeling af eleverne.

Andre døre er åbne

For noget skal der ske. Det anerkender han. Især i de yderlige områder af byen, hvor der er for få klasser til at fylde kvadratmeterne ud, og hvor gennemsnitlige klassekvotienter på 15 udfordrer økonomien og giver store udsving i kvaliteten. Det påpeger taskforcen.

Hvad løsningen er, har borgmesteren imidlertid ikke lagt sig fast på.

- Det, der virker i Lumby, virker ikke nødvendigvis i Ubberud. Så jeg vil gerne ud og tale med skolebestyrelser, med lokalforeninger og andre i de enkelte lokalområder, hvor elevtallene ikke er så høje, og så lave lokale velfærdsaftaler, forklarer han.

Måske kan daginstitutioner eller ældrepleje rykke ind i de ledige skolelokaler, foreslår Peter Rahbæk Juel. Og så er det, mener han, en god idé at skrive ind i den kommuneplan, der udstikker linjerne for de næste 12 års udvikling i Odense, at byggeriet af nye almene boliger og udstykningen af nye parcelhusgrunde skal placeres med en vægtig skelen til, hvilke skole der mest har brug for børn.

Borgmesteren vil heller ikke afvise, at der kan blive brug for at skubbe til skoledistrikts-streger, ligesom taskforcens anbefalinger om at lave profil- og ungeskoler og i langt højere grad sprede tosprogede elever også er i spil.

- De døre holder jeg stadig åbne, men nu vil jeg vil først ud og lytte til lokalområderne, siger han.

Nemt med regneark

Det lyder dyrt at holde liv i alle små klasser og alle små skoler, og der er i den grad brug for pengene. Hvorfor ikke følge eksperternes råd, som du selv har været med til at bede om?

- Ser vi på regnestykkerne, så er det bedre at lave færre og større skoler. Og det er nogle gange nemmere at komme med de forslag, når man som økonom sidder og kigger ned i regnearkene. Men vi har også en interesse i stærke lokalsamfund, og dem skal vi i øjenhøjde med.

Er det i virkeligheden også for at slippe for en masse bøvl og vrede, demonstrerende forældre på Flakhaven?

- Det her handler om at skabe et godt grundlag for debatten om, hvordan vi bevarer gode skoler i alle lokalområder, understreger Peter Rahbæk Juel.

Han håber, at han sammen med andre politikere og også embedsfolk kan tage fat på de skolebevarende debatter i Odenses udkant i det nye års begyndelse.

Og så er det hans ambition at skrive garantien mod skolelukninger ind i såvel kommuneplan som den velfærdens 2030-plan, der er på vej.

- Folkeskolerne er rygraden i vores lokalsamfund, og dem skal vi værne om, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om baggrunden for, at han ikke vil følge velfærds-taskforcens anbefaling om at overveje skolelukninger. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Helt skævt: Fynboerne betaler mere i skat, men får lavere service end københavnerne

Annonce