Annonce
Odense

Rahbæk Juel tager glad imod stort statsligt byggeri: - Det bliver det fynske Slotsholmen

- Det tydelige signal om bæredygtighed siger noget om, at det ikke bliver noget tilfældigt byggeri, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Foto: Frederik Nordhagen
Statens byggeri af kæmpekontor ved havnen kan blive en bæredygtig markør for omdannelsen af Nørrebro, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og fortæller, byggeriet måske bliver i træ.

Du kalder det en fantastisk nyhed, at staten nu opfører et nyt og stort kontorbyggeri til 1600 medarbejdere fra de statslige arbejdspladser i Odense. Hvorfor?

- Der er ingen tvivl om, at det med flytningen af statslige arbejdspladser fra København har været vores ambition at skabe et fynsk Slotsholmen (hvor Christiansborg og flere ministerier ligger, red.). Nu har vi fået gode erfaringer med at tage imod arbejdspladserne, og at boligministeren så beslutter at bygge et kontorknudepunkt i Odense skaber reelt det fynske Slotsholmen. Det er fedt.

Byggeriet ligger i det område, I politisk har besluttet igen skal blive til Nørrebro, og som skal være med til at binde byen og havnen sammen. Hvordan passer byggeriet ind i de planer?

- Det kan være med til at fremskynde arbejdet med at omdanne området fra et lidt slidt og blandet område med industri og uddannelsesinstitutioner til et mere sammenhængende område. Boligministeren har tydelige bæredygtighedsambitioner for det meget store byggeri, som måske skal bygges i træ. Det vil være fantastisk, hvis det kommer til at ske, og det kan komme til at stå som en markør for det nye Nørrebro.

Med det nye byggeri vil mange også store lejemål i byen nu blive ledige. Er det bagsiden af medaljen?

- Lads os nu se. Det er først i 2024, og det kan være, der kommer en ny udflytning af statslige arbejdspladser inden den tid.

Vil det her betyde, at I politisk sætter en midlertidig prop i byggeriet af nye erhvervslejemål?

- Vi holder selvfølgelig hele tiden øje med boligmarkedet både i forhold til erhvervslejemål og privatboliger. Men jeg er ikke pessimistisk. Vi skaber mange nye private arbejdspladser i byen.

Der er meget snak om arkitekturen i Odense - ikke mindst i forbindelse med alt nybyggeriet på havnen. Hvor meget indflydelse har du ambition om, I som byråd skal have på udformningen af kontorknudepunktet?

- Jeg synes allerede, at det tydelige signal om bæredygtighed siger noget om, at det ikke bliver noget tilfældigt byggeri. Og så skal vi lige huske, at det her ikke er kommunens, men statens byggeri. Derfor skal de have lov til at præsentere deres projekt, og så tager vi den derfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce