Annonce
Odense

Rahbæk Juel tager glad imod stort statsligt byggeri: - Det bliver det fynske Slotsholmen

- Det tydelige signal om bæredygtighed siger noget om, at det ikke bliver noget tilfældigt byggeri, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Foto: Frederik Nordhagen
Statens byggeri af kæmpekontor ved havnen kan blive en bæredygtig markør for omdannelsen af Nørrebro, mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og fortæller, byggeriet måske bliver i træ.

Du kalder det en fantastisk nyhed, at staten nu opfører et nyt og stort kontorbyggeri til 1600 medarbejdere fra de statslige arbejdspladser i Odense. Hvorfor?

- Der er ingen tvivl om, at det med flytningen af statslige arbejdspladser fra København har været vores ambition at skabe et fynsk Slotsholmen (hvor Christiansborg og flere ministerier ligger, red.). Nu har vi fået gode erfaringer med at tage imod arbejdspladserne, og at boligministeren så beslutter at bygge et kontorknudepunkt i Odense skaber reelt det fynske Slotsholmen. Det er fedt.

Byggeriet ligger i det område, I politisk har besluttet igen skal blive til Nørrebro, og som skal være med til at binde byen og havnen sammen. Hvordan passer byggeriet ind i de planer?

- Det kan være med til at fremskynde arbejdet med at omdanne området fra et lidt slidt og blandet område med industri og uddannelsesinstitutioner til et mere sammenhængende område. Boligministeren har tydelige bæredygtighedsambitioner for det meget store byggeri, som måske skal bygges i træ. Det vil være fantastisk, hvis det kommer til at ske, og det kan komme til at stå som en markør for det nye Nørrebro.

Med det nye byggeri vil mange også store lejemål i byen nu blive ledige. Er det bagsiden af medaljen?

- Lads os nu se. Det er først i 2024, og det kan være, der kommer en ny udflytning af statslige arbejdspladser inden den tid.

Vil det her betyde, at I politisk sætter en midlertidig prop i byggeriet af nye erhvervslejemål?

- Vi holder selvfølgelig hele tiden øje med boligmarkedet både i forhold til erhvervslejemål og privatboliger. Men jeg er ikke pessimistisk. Vi skaber mange nye private arbejdspladser i byen.

Der er meget snak om arkitekturen i Odense - ikke mindst i forbindelse med alt nybyggeriet på havnen. Hvor meget indflydelse har du ambition om, I som byråd skal have på udformningen af kontorknudepunktet?

- Jeg synes allerede, at det tydelige signal om bæredygtighed siger noget om, at det ikke bliver noget tilfældigt byggeri. Og så skal vi lige huske, at det her ikke er kommunens, men statens byggeri. Derfor skal de have lov til at præsentere deres projekt, og så tager vi den derfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce