Annonce
Odense

Rahbæk Juel om butiksdød i Odense: - Vi kan ikke drive butikkerne

Odenses borgmester hæfter sig ved, at der er masser af mennesker i byen. Det må være butikkernes opgave at lokke dem ind og handle, mener han.

- Peter Rahbæk Juel (S), er det et problem, at detailhandlen forsvinder fra centrum, og hvad vil du i så fald gøre ved det?

- Jeg er ikke så overrasket over de konklusioner, rapporten (Det kommercielle byliv i Odense Kommune, red.) drager. For det har man med det blotte øje kunnet se. Dokumenterbart er der væsentlig flere mennesker i bymidten, der er også kommet væsentlige flere restauranter og caféer, men der er også kommet færre af de traditionelle detailhandelsbutikker.

- Er det et problem?

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi har forskellige butikstyper i bymidten. Jeg er rigtig glad for den udvikling, der er sket med caféer og restauranter. De er med til at skabe liv, som bestemt er et plus. Og der er også flere mennesker i byen, så på den måde er det lidt et paradoks, at det ikke er lykkedes for butikkerne at få flere af de mennesker ind i butikkerne. Men det er en del af en generel tendens, vi ser i Danmark, at detailhandlen har det svært i bymidterne, og det sker selvfølgelig også i Odense. Men, når man får det sort på hvidt, kan man se, det er nogle drastiske ændringer, der sker. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at der også er brug for detailbutikkerne i bymidten.

Annonce

- Hvad kan I politikere gøre for at modvirke yderligere nedgang i detailhandlen i centrum?

- Vi kan gøre noget for, at bymidten er attraktiv at være i, og det, synes jeg, er lykkedes med bl.a. HCA Festivals og de mange andre ting, der er skabt, som foregår i bymidten. Vi kan skabe rammerne, men vi kan ikke gå ind og drive detailhandel. Det skal vi holde os langt fra.

- Du nævner ting, der allerede er gjort. Men det lader ikke til at løse problemet. Så har du nye konkrete initiativer i posen for at hjælpe butikkerne?

- Vi skal i det hele taget have en ret åben tilgang til, hvad du kan bruge bymidten til. Og være fleksible i forhold til butikker og andre, der har forskellige ønsker. Jeg tror, nøglen også er at få knækket koden til, hvad det er for nogle koncepter, kunderne gerne vil have i gågaden. Hvad er det for nogle typer butikker? Og det er ikke en kommunal opgave at afgøre, om det skal være tøjbutikker, whiskyforretninger eller hvad, det skal være.

- I politikere kan ikke gøre så meget mere end det, I allerede gør?

- Vi sidder i en tæt dialog - og har også kørt en fælles oplysningskampagne - med cityforeningen (Odense Cityforening, red.) for at gøre opmærksom på, at der faktisk er rigtig gode parkeringsmuligheder i Odense. Det er den slags, der er vores opgave. Vi kan ikke drive butikkerne, vi kan ikke finde på det næste detailhandelskoncept. Men jeg vil da ikke udelukke, der godt kan være noget, vi yderligere kan gøre, men det beror på det samarbejde, vi har.

- Det vil du ikke fortælle om i dag?

- Nej, for jeg synes faktisk, vi er rigtig godt omkring i forhold til at skaffe folk til bymidten.

- I skaffer folk til bymidten, så må det være op til butikkerne at lokke dem ind og handle. Er det sådan, vi kan sige det kort?

- Det kan vi godt. Der ligger en arbejdsdeling der. Og selv om, der er vejarbejde og så videre, og det gør det sværere at komme ind til bymidten, så kan vi se sort på hvidt, at der faktisk er flere folk i bymidten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Annonce