Annonce
Debat

Radiovært udstiller egen inkompetence i Ghita Nørby-sagen

Jette Vibeke Damsgaard Madsen

Nørby: Iben Maria Zeuthens forsøg på at interviewe skuespiller Ghita Nørby til Radio24syv tegner et billede af en journalist, som er mere optaget af sig selv og sin egen dagsorden, end af den person, som hun skal portrættere. Flere steder får man indtryk af forhør snarere end af samtale, når Zeuthen stereotypt gentager spørgsmål, som Ghita Nørby allerede har afvist at svare på, og det provokerer selvfølgelig den erfarne skuespilleren.

Det er fra begyndelsen tydeligt, at Zeuthen ikke har formået at forberede Ghita Nørby på, hvad interviewet indebærer. Dog holder Zeuthen fast på sit dogme, et syv timer langt interview uden pauser, uden hensyntagen til Nørbys gentagne protester og forsøg på at få Zeuthen til at bløde strukturen op undervejs.

Det lykkes aldrig Zeuthen at skabe den atmosfære og det nærvær, der er let for Ghita Nørby at fortælle i. Igen og igen forfejler hun sit mål. Hun lytter ikke nok til at opfange, hvad der interesserer Ghita, og hvad de kan samtale om: humor, hunden, rejser, Ghitas arbejde, Karen Blixens ven Erling Schrøder, som opdagede Ghitas talent mm. Selv der, hvor Ghita endelig fortæller indlevende om sit liv, lykkes det Iben Maria Zeuthen at bryde flowet og slukke gnisten igen med sin manglende fleksibilitet og sine stereotype, skoleagtige spørgsmål.

I litteraturen er det en grundregel, at en fortælling med en jeg-fortæller først og fremmest handler om fortælleren selv, også selvom jeg-fortælleren forsøger at få det til at virke anderledes.

Zeuthen er jeg-fortælleren, der indleder interviewet og fortæller om sit projekt og sine forberedelser og sin madkurv. Det er også hende, der redigerer og klipper båndet. Hele vejen igennem fokuserer hun på sit eget projekt, sin struktur og sin plan, og glemmer helt den, hun skal portrættere.

Da Ghita Nørby tre kvarter inde i udsendelse beder om en lille pause, udstilles Zeuthens mangel på empati og indlevelse tydeligt, idet hun siger: ”Men det, der bare er med det, er, at vi har et dogme, som jeg skrev til dig, om ikke at slukke båndoptageren.” Så Zeuthens dogme er vigtigere for Zeuthen, end Ghita Nørby er.

Upåvirket af Ghita Nørbys ønske om en lille pause og hendes frustration over, at båndoptagerne ikke kan slukkes lidt, fortsætter Zeuthen: ”Men kan du nogensinde se, at du måske har nogle af de ting, du forklarer med din mor om at ville bestemme over andre mennesker, for det føler jeg, at du vil over mig?”.

Jamen dog! Zeuthen har ondt af sig selv, fordi Ghita Nørby vil bestemme i sit eget hjem. Zeuthen udstiller sin mangel på almindelig hensyntagen og basal viden om, hvordan man opfører sig som gæst i en andens hjem.

Zeuthens konklusion, efter at Ghita Nørby beslutter at afbryde interviewet, handler også om Zeuthens eget projekt, for nu har hun et lille problem med at lave det program, som hun havde tænkt sig. Selvfølgelig reagerer Ghita Nørby på det.

Kan man så ikke bare have ondt af Zeuthen, som klokker i det, når hun skal interviewe den folkekære skuespiller? Jo, hvis ikke Radio24syv havde valgt at offentliggøre optagelsen. Det havde de ikke behøvet at gøre. For mens de tror, de udstiller Ghita Nørby, kommer de til at udstille Zeuthens inkompetence. Den utroværdige jeg-fortæller, som vi kender fra Blichers noveller, afslører sig selv i forsøget på at udstille den andens fejl.

Klangen af det muntre menneske, som Ghita Nørby er, klinger kun svagt i baggrunden. Den hører Zeuthen aldrig, og til sidst må Ghita Nørby give op, hvilket hun skulle have gjort langt tidligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finanslov. Slut med kulturel ørkenvandring

Læserbrev: Der er meget at glæde sig over i denne decembertid. Og særligt ét stort ønske hos mig er allerede blevet opfyldt. Efter fire lange år med systematiske nedskæringer for dansk kultur under den forrige Venstre-regering, har vi nu endelig lavet en finanslov, der sætter en stopper for besparelserne. Det har gjort ondt. Betydet nedskæringer. Og det har hæmmet vores kulturinstitutioner alvorligt. Det stopper vi nu. Fra næste år annulleres planlagte besparelser på 764 mio. kr. Nu får landets kulturinstitutioner endelig ro i maven, tryghed samt tid til at arbejde med kunst, kultur og formidling. Frem for bange anelser og stress over umulige regneark med besparelser og udsigt til afskedigelser og mindre aktivitet. Fremover kan vi glæde os over, at Det Fynske Kunstakademi, Svendborg Museum, Odense Teater og mange populære kulturinstitutioner på Fyn og rundt omkring i landet får ro til at udvikle sig i en positiv retning. Det er der brug for. Vi har nemlig en stor fælles udfordring. Danmarks Statistiks opgørelse over danskernes kulturvaner viser, at hver fjerde dansker ikke har brugt et af de klassiske kulturtilbud de seneste tre måneder – de har f.eks. hverken besøgt et museum eller gået i teatret. Med den nye finanslov – der kører Venstres grønthøster direkte på lossepladsen – skaber vi nogle fornuftige muligheder for, at vi i de kommende år kan gøre kulturen relevant for flere. Det skyldes ikke mindst at alle partierne bag regeringen har kæmpet for kulturen. Det er fantastisk. Og det er tiltrængt.

Annonce