Annonce
Debat

Radiovært udstiller egen inkompetence i Ghita Nørby-sagen

Jette Vibeke Damsgaard Madsen

Nørby: Iben Maria Zeuthens forsøg på at interviewe skuespiller Ghita Nørby til Radio24syv tegner et billede af en journalist, som er mere optaget af sig selv og sin egen dagsorden, end af den person, som hun skal portrættere. Flere steder får man indtryk af forhør snarere end af samtale, når Zeuthen stereotypt gentager spørgsmål, som Ghita Nørby allerede har afvist at svare på, og det provokerer selvfølgelig den erfarne skuespilleren.

Det er fra begyndelsen tydeligt, at Zeuthen ikke har formået at forberede Ghita Nørby på, hvad interviewet indebærer. Dog holder Zeuthen fast på sit dogme, et syv timer langt interview uden pauser, uden hensyntagen til Nørbys gentagne protester og forsøg på at få Zeuthen til at bløde strukturen op undervejs.

Det lykkes aldrig Zeuthen at skabe den atmosfære og det nærvær, der er let for Ghita Nørby at fortælle i. Igen og igen forfejler hun sit mål. Hun lytter ikke nok til at opfange, hvad der interesserer Ghita, og hvad de kan samtale om: humor, hunden, rejser, Ghitas arbejde, Karen Blixens ven Erling Schrøder, som opdagede Ghitas talent mm. Selv der, hvor Ghita endelig fortæller indlevende om sit liv, lykkes det Iben Maria Zeuthen at bryde flowet og slukke gnisten igen med sin manglende fleksibilitet og sine stereotype, skoleagtige spørgsmål.

I litteraturen er det en grundregel, at en fortælling med en jeg-fortæller først og fremmest handler om fortælleren selv, også selvom jeg-fortælleren forsøger at få det til at virke anderledes.

Zeuthen er jeg-fortælleren, der indleder interviewet og fortæller om sit projekt og sine forberedelser og sin madkurv. Det er også hende, der redigerer og klipper båndet. Hele vejen igennem fokuserer hun på sit eget projekt, sin struktur og sin plan, og glemmer helt den, hun skal portrættere.

Da Ghita Nørby tre kvarter inde i udsendelse beder om en lille pause, udstilles Zeuthens mangel på empati og indlevelse tydeligt, idet hun siger: ”Men det, der bare er med det, er, at vi har et dogme, som jeg skrev til dig, om ikke at slukke båndoptageren.” Så Zeuthens dogme er vigtigere for Zeuthen, end Ghita Nørby er.

Upåvirket af Ghita Nørbys ønske om en lille pause og hendes frustration over, at båndoptagerne ikke kan slukkes lidt, fortsætter Zeuthen: ”Men kan du nogensinde se, at du måske har nogle af de ting, du forklarer med din mor om at ville bestemme over andre mennesker, for det føler jeg, at du vil over mig?”.

Jamen dog! Zeuthen har ondt af sig selv, fordi Ghita Nørby vil bestemme i sit eget hjem. Zeuthen udstiller sin mangel på almindelig hensyntagen og basal viden om, hvordan man opfører sig som gæst i en andens hjem.

Zeuthens konklusion, efter at Ghita Nørby beslutter at afbryde interviewet, handler også om Zeuthens eget projekt, for nu har hun et lille problem med at lave det program, som hun havde tænkt sig. Selvfølgelig reagerer Ghita Nørby på det.

Kan man så ikke bare have ondt af Zeuthen, som klokker i det, når hun skal interviewe den folkekære skuespiller? Jo, hvis ikke Radio24syv havde valgt at offentliggøre optagelsen. Det havde de ikke behøvet at gøre. For mens de tror, de udstiller Ghita Nørby, kommer de til at udstille Zeuthens inkompetence. Den utroværdige jeg-fortæller, som vi kender fra Blichers noveller, afslører sig selv i forsøget på at udstille den andens fejl.

Klangen af det muntre menneske, som Ghita Nørby er, klinger kun svagt i baggrunden. Den hører Zeuthen aldrig, og til sidst må Ghita Nørby give op, hvilket hun skulle have gjort langt tidligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce