Annonce
Erhverv

Radikale: Stop sessionslogning af nettet

Regeringen skal ikke indføre sessionslogning, mener Det Radikale Venstres formand, Svend Thorhauge.

Regeringen skal skrotte alle planer om sessionslogning, så teleselskaberne ikke tvinges til at skal registrere langt flere oplysninger om danskernes brug af internettet.

Det siger Det Radikale Venstres landsformand, Svend Thorhauge, efter partiets hovedbestyrelse har vedtaget en udtalelse.

Sessionslogning blev skrottet i 2014, fordi det ikke hjalp politiets efterforskning af forbrydelser. Nu ønsker politiet det igen, så de kan følge med i sociale medier og via tjenester som Skype og Messenger, som flere forbrydere anvender i stedet for sms.

- Det er en total overvågning af alle danskerne på internettet. Politiet kan altid få adgang til de informationer, de ikke har adgang til, med en dommerkendelse. Det viste sig tydeligt, da den tidligere borgerlige regering indførte det, siger Svend Thorhauge.

VK-regeringen indførte sessionslogning imod terror, men det blev sløjfet af SR-regeringen, fordi metoden "på ingen måde tjente sit formål", mener De Radikales hovedbestyrelse.

Hvis sessionslogning genindføres i større omfang, overvåges hver dansker på nettet. Det vil ifølge branchen ske mere end én gang i minuttet i gennemsnit.

I næste uge indstiller politiet til justitsminister Søren Pind (V), om sessionslogning skal genindføres. Dansk Folkeparti støtter metoden, mens Socialdemokratiet først vil høre, hvad Pind og politiet anbefaler.

De Radikale afviser, at lovlydige borgere ikke risikerer noget ved sessionslogning, som DF's retsordfører, Peter Kofod Poulsen mener.

- Det er DF's sædvanlige argument. Hvis det var sådan, så ville vi ikke have nogen brevhemmelighed. Så kunne vi give politiet lov til at læse alle breve og e-mails. Pointen i frie samfund er, at vi har ret til et privatliv i en retsstat, siger Svend Thorhauge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce