Annonce
Navne

Radikal landsformand, der blev kirkeminister, fylder 70

De Radikales tidligere landsformand, Johannes Lebech, taler på partiets landsmøde på Hotel Nyborg Strand i 2008. Da sad han i EU-Parlamentet. Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Johannes Lebech, som onsdag den 12. september fylder 70 år, kender om nogen Det Radikale Venstre. I 1980 meldte han sig ind. Så avancerede han fra kredsformand over amtssekretær til partiets landsformand 1997-2000.

Fra 2000 til 2001 var han kirkeminister i Nyrups SR-regering. Som kirkeminister søgte han at rejse en bred debat om kirken herunder trosfrihed og fælles værdier mellem indvandrere og danskere.

Lebech har også siddet i bestyrelsen for Danmarks Radio. 2002-2007 var han en af Folketinget statsrevisorer.

Johannes Lebech er født i den kerneradikale by Skive. Han voksede op i Stoholm i Fjends og tog i 1967 sin studentereksamen fra Viborg Katedralskole.

Otte år senere blev han cand.mag. i dansk og historie fra Aarhus Universitet. Han har arbejdet som sektionsleder i civilforsvaret, undervisningsassistent på Aarhus Universitet og undervist på Holstebro Handelsskole og Gymnasium.

På gymnasiet var Johannes Lebech lektor fra 1978 til 2013.

I 2017 forsøgte Johannes Lebech forgæves at blive valgt til regionsrådet i Region Midtjylland. (ritzau)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce