Annonce
Middelfart

Røveriforsøg ved togstation: - Giv mig penge, så stikker jeg dig ikke

Gerningsmanden, der forsøgte røveri mod en cyklist ved Middelfart Station, beskrives som cirka 15 år gammel og 170 centimeter høj. Foto: Michael Bager

Middelfart: Lørdag den 11. januar omkring klokken 21.30 blev en cyklist stoppet af en yngre mand på Bjergbanksvej, der fører op til Middelfart Station, hvorefter de to havde en flygtig samtale.

Efter kort tid valgte den yngre mand at trække en foldekniv, og det fik cyklisten til at skynde sig videre, mens den unge mand med kniven råbte "giv mig penge, så stikker jeg ikke" efter ham.

Cyklisten valgte i første omgang ikke at gøre mere ved episoden, men i ugerne efter fortalte han om den til en kollega, der gjorde udtryk for, at han vidste, hvem gerningsmanden var.

Han beskrives som cirka 15 år gammel, 170 centimer høj, spinkel af bygning og af anden etnisk herkomst.

Politikommissær ved Fyns Politi Holger Warmbier fortæller, at politiet har fået et fornavn, men endnu ikke har haft mulighed for at kigge nærmere på den mistænkte.

Politiet fik anmeldelsen torsdag den 23. januar, umiddelbart efter cyklisten havde talt med sin kollega.

Holger Warmbier fortæller dog, at politiet betragter episoden som et røveriforsøg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce